Bilka Herning
Golfvej 5
7400
Herning
Danmark
A-Z-delen har gennemgået en istandsættelse, efter at store dele af det eksisterende etagedæk var blevet fjernet, også for at kunne overholde arealkravet. Bl.a. blev lofterne med tilhørende installationer malet sorte i velkendt Bilka-stil. Som underlag for gulvbelægninger har Lemminkäinen A/S i Silkeborg støbt en slebet Confalt belægning oven på 15 cm CG-underbeton og 175 mm polystyrenisolering, i alt 2.789 kvm.
I den oprindelige del af huset har man repareret og fornyet belægningen med vinylfliser. I fødevaredelen har Celco Murer- og Flisefirma A/S i Frederikshavn lagt klinker og opsat vægfliser, i alt 2.000 kvm. Resultatet kan nydes i bager-, slagter- og delikatesseafdelingen, i bistroen, indgangspartiet og på kundetoiletterne.
Det nye Bilka Herning samles bag en mørk glasfacade, der måler 10 m i højden og er omkring 200 m lang. I midten Bilkas blå indgangsparti, der byder ind til alle herlighederne, adskilt i to dele.
- Vi har fået megen ros fra lokalbefolkningen for resultatet. Alle, inklusive bygherren, roser os for et flot byggeri, siger Michael Nørby Andersen.