Tofthøjskolen

Storvorde øst for Ålborg er en populær forstad for børnefamilier. Sådan har det været i årtier, og det kan aflæses på byens folkeskole, Tofthøjskolen, der siden begyndelsen af 1960’erne er blevet udbygget i flere omgange. Og da befolknings- og børnetallet stadig stiger, har der her i 2011 været behov for en ekstra udvidelse, der er blevet taget i brug med det nye skoleår.

Den nye afdeling samler indskolingen med 0.-3. klasse i en separat bygningsmasse med to klassefløje bundet sammen af en dobbelthøj bygning, der udover at tjene som kantine og aktivitetsrum for de små også er tænkt som kulturelt samlingstorv for hele skolen. Den ene af de to nye klassefløje er forbeholdt skolens SFO-afsnit, der i Aalborg Kommune kaldes DUS – Det Udvidede Samarbejde. Torvet er gennem en glaskorridor forbundet med skolens ældre afsnit, hvoraf en klassefløj har gennemgået en indvendig totalrenovering som led i projektet.

Nyt blikfang for skolen

Nybyggeriet er i kraft af sin placering i forreste geled langs med tilkørselsvejen blevet skolens ansigt udadtil. Det var arkitekten helt bevidst om, da det senere vinderforslag i kommunens udbudte konkurrence om projektet blev afleveret i 2009. Arkitektfirmaet Christensen & Rottbøll A/S i Ålborg har været totalrådgiver.

- Vi skulle forholde os til bl.a. en bygning fra 1964, opført i betonelementer og eternittagplader af det gamle Ålborgfirma Bach & Egmose. Vi valgte at sige, at det nye er en bygning for sig, og den skal have et moderne, stringent look, som udadtil signalerer dynamik og åbenhed. Samtidig valgte vi at skalmure med en sten fra Petersen Tegl, som med sit afdæmpede farvespil i grå nuancer spiller fint sammen med den ældre del af skolen, fortæller arkitekt MAA Kim Jensen, medindehaver af Christensen & Rottbøll A/S og ansvarlig for projektet.

Åbenheden skabes af glasdøre og store kvadratiske vinduer, der med underkanter lige over gulvniveau skaber tæt kontakt mellem inde- og udemiljø. Torvebygningen har dobbelthøje glasfacader med profiler, der ligesom vinduesrammer, sternkanter og nedløbsrør har fået en mat, grå overfladelakering, som visuelt også er med til at skabe sammenhæng med de oprindelige fløje, hvor nogle af vinduerne er blevet skiftet ud.