Fynbo Foods A/S

:
april 2012

TT-dragere i loftet giver mulighed for højere pallereoler. Hallen oplyses af ovenlys, der også fungerer som brandopluk.

Præfa Byg i gang med elementmontagen. Den lavere del af bygningen bliver til vareudlevering.

previous next

En hal til marmelade

Succesforetagendet Fynbo Foods udvider til næsten det dobbelte på fabrikken i Vendsyssel

Byggefakta


Sigenvej 9
9760 Vrå
Danmark

Bygherre:
Fynbo Foods A/S
Arkitekt:
Lønborg, Rådgivende Ingeniør- og Planlægningsfirma A/S
Hovedentreprenør:
HMU A/S
Areal:
3000 kvm.
Byggesum: 
0 mio. kr.
Byggeperiode:
juni 2011 - november 2011

Kirsebærsovs er en udpræget sæsonvare, som nødvendigvis må produceres i god tid og i store mængder, før markedet er modtageligt midt i december. Det er en del af årsagen til, at virksomheden Fynbo Foods har valgt at udvide sin lagerkapacitet kraftigt på fabrikken i Vrå.

Fynbo Foods producerer frugtbaserede fødevarer. Navnet klinger af fynske køkkenhaver, men det er indehaver Richard Fynbo, der lægger navn til, og som grundlagde virksomheden i 2002 sammen med en gruppe erfarne folk fra marmeladebranchen. Råvarerne kommer da heller ikke fra Fyn, men i stor udstrækning fra Polen, og de forarbejdes til marmelade, syltetøj og frugtsaucer, inden en stor del af produktionen sendes ud i verden under forskellige produktnavne.

HMU for fjerde gang

Da Fynbo Foods igen i år skulle udvide, var det naturligt at henvende sig til HMU A/S. Entreprenørvirksomheden fra Hirtshals har tre gange tidligere bygget for Fynbo Foods i Vrå. Det giver visse erfaringer.

- Opgaven denne gang er at bygge et færdigvarelager og nogle tilknyttede faciliteter. Det ligger i direkte forlængelse af den hal, vi opførte sidste gang, og med 117 m i længden er det en betydelig udvidelse af de i alt 200 m lager og fabrikshal. I modsætning til tidligere, hvor vi anvendte stålspær til tagkonstruktionen, har vi denne gang valgt TT-elementer i beton. De er en anelse dyrere, men TT-tagbjælkerne har den fordel, at der ikke er generende spærben langs facaderne, hvorved udnyttelsen af lageret kan optimeres, siger administrerende direktør Claus Roden Jensen, HMU A/S.

Hovedentreprenøren, der beskæftiger ca. 50 medarbejdere, klarer selv en stor del af det udførende arbejde, såsom jord, kloak, beton, vej og belægninger, tømrer/snedker samt stål i terræn. Der er således kun fire underentreprenører: Præfa Byg A/S, der leverer og monterer betonelementer og beregner statik, Nordjysk Tag, K. B. Olesen, der udfører VVS og ventilation, og malerfirmaet Jørgen Jeppesens Eftf.

Stabilitetssikring

Præfa Byg med hjemsted i det nærliggende Østervrå er totalleverandør af elementer, dog med en underleverance af TT-dragere fra Spæncom. Da man åbnede op og skulle bygge videre på langvæggen fra det det eksisterende byggeri, var det nødvendigt at faststøbe et element for at sikre stabiliteten i den lange, ubrudte betonmur. En yderligere støtte er monteret øverst i form af en U-jernskinne. Denne stringer overfører kræfter til tagelementerne.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2011 nr. 5

Domicil

3F Aalborg

3F med tre facader

Hospital

Akutcenter Svendborg Sygehus

Flot indflettet akutcenter

Butik

Bilka Herning

Hug en hæl – og flyt en å

Produktionsanlæg

Fynbo Foods A/S

En hal til marmelade

Kontorhus

Hørbygaard Gods

Historiens vingesus på Hørbygaard

Domicil

Jorgensen Engineering

Fra skrot til slot

Domicil

Kompan A/S

Facadefiligran i motorvejsskala

Hotel og konference

Scandic Sydhavnen

Tvilling med karnapper

Skole

Tingagerskolen

Sigende facader

Skole

Tofthøjskolen

Skolens unge ansigt

Domicil

Vestas Wind Systems

Hovedkvarter med skiferkerne