Nordic Distribution Centre
Carl Jacobsens Vej 26-28
Valby
Danmark
Facaderne er monteret af Vestergaard Nielsen A/S, der har haft lukningsentreprisen. Udover Paroc, er der brugt elementer fra Kingspan. For at kunne fastgøre profilerne på højlageret uden at gå på kompromis med isolering og tæthed, har firmaet udviklet et unikt fastgørelsessystem specielt til denne opgave.
Det indvendige tømrer- og snedkerarbejder er udført af Deko Loft + Væg P/S, der har stået for rågipsvægge, selvbærende gipslofter med træbeton og systemlofter i mineraluld. I varemodtagelsen og kontorbygningen er der leveret og monteret Deko GV tolags lydtætte aluglasvægge både uklassificeret og F30. Desuden er der opsat Deko BK alubrandglaspartier EI30og Ei60 og Deko døre med en robust alukarm, der kan tåle de noget kraftigere påvirkninger omkring lageret.
For Lundbeck repræsenterer det nye højlager et spring fra et traditionelt lager, der styres af menneskelige operatører med pallevogne og gaffeltrucks til et moderne automatiklager. Den 20 meter høje bygning er fuldkommen robotternes domæne.