Reitan Distribution
Erhvervsparken 25
8700
Horsens
Danmark
– Derudover har vi leveret brandskydeporte, branddøre og ståldøre, siger key account manager Torben Risgaard Hansen fra Assa Abloy Entrance Systems Denmark, som har været i virksomheden i 30 år.
– Vi producerer og monterer selv det hele. Alt, hvad der hedder led-hejseporte og læsseramper kører på henholdsvis automatik og hydraulik. Til dette projekt har vi leveret en speed-led-hejseport, som åbner fire gange så hurtigt som en almindelig led-hejseport. Den sidder indenfor mellem to haller, og som noget særligt til netop Reitan har vi designet et tilbakningslys, som lastbilerne bakker efter, forklarer Torben Risgaard Hansen.
– Vi er underentreprenør på projektet til Ajcon, som vi har haft et mangeårigt samarbejde med på en del projekter, og vi var inde i projektet fra starten sammen med arkitekten. Vi har faktisk også leveret læssebroer og docking-løsninger til Reitan tidligere. Til det aktuelle projekt har vi brugt 60-70 rene montagedage. Der er ikke så mange herhjemme, som kan spænde over så meget, som vi kan på dette specialiserede felt. Det har været et rigtig godt projekt, hvor vi har været glade for samarbejdet med Ajcon, Reitan og AK83 Arkitekter, fastslår Torben Risgaard Hansen, som tilføjer, at Assa Abloy også skal levere logistikløsninger til Reitans højlagerprojekt.
De to byggerier på stedet, returterminalen og det kommende højlager, har hver sin totalentreprenør på opgaven. Vejle-firmaet Ajcon står for returterminalen, og højlageret kommer Aarhus-virksomheden Amatech til at stå for. Da Ajcon i februar skulle starte projekt returterminal, måtte man på grund af måneders massiv nedbør vælge at køre den våde jord væk og erstatte den med tørt sand. 600 betonelementer blev rejst i løbet af otte uger. De to byggeprojekter er samlet set det største erhvervsbyggeri i Horsens i mange år.