Hotel Ottilia

:
Februar 2019
Hotel Ottilia - badeværelse

Værelsernes bademiljøer er generøse og med et stramt design, udført med sanitet fra Laufen Nordic i centrum, bl.a. såkaldte ”rimless”  toiletter uden skyllekant for nemmere rengøring.

Hotel Ottilia - lobby

Hotellobbyen udtrykker Brøchner Hotels ønske om en hyggelig og hjemlig atmosfære. Bærende stålkryds samt trapper og gangbroer i stål er fra V-Steel A/S som en del af en bred stålleverance.

Hotel Ottilia - vindue
Hotel Ottilia - indgang
Hotel Ottilia - facade

Hotel Ottilia har en prominent placering i Carlsberg Byen og forener 150 års arkitekturhistorie fra Vilhelm Dahlerup over Sven Eske Christensen til Arkitema.

previous next

Dobbeltseng i guldalderen

At bo på det nyåbnede Hotel Ottilia er som at slå lejr midt i et stykke højspændt kulturhistorie, der rækker fra dansk guldalder til funktionalismens højdepunkter

Byggefakta

Hotel Ottilia
Bryggerens Plads 7
1799 København V
Danmark

Bygherre:
Carlsberg Byen P/S
Arkitekt:
Arkitekt professor Christoffer Harlang, Arkitema Architects K/S
Totalentreprenør:
Hoffmann A/S
Ingeniør:
Wissenberg A/S
Areal:
11700 kvm.
Byggesum: 
225 mio. kr.
Byggeperiode:
august 2017 - december 2018

Hotelprojekter skal være funktionelle, praktiske og måske – hvis man er øverst i stjerneklassificering­en – besidde bløde kvaliteter og glitrende luksus. Men repeterende ophold på traditionelle hotelværelser får hyppigt rejsende gæster til at efterspørge nye rammer og nye oplevelser. Svarene er f.eks. temahoteller, boutique-hoteller og nu også, hvad man kunne kalde historiske hoteller i originale og autentiske rammer, der oser af generationers liv.

Til den sidste gruppe hører et af de senest åbnede hoteller i København: Hotel Ottilia.

Med adresse i Hovedstadens nye og historie-ladede bykvarter, Carlsberg Byen, er det bare et ekstra kapitel i historiefortællingen, at navnet er arvet efter den legendariske brygger J.C. Jacobsens svigerdatter, Otilia Jacobsen, hustru til sønnen i Carlsberg-dynastiet, Carl.

Læg dertil, at hotellets bygninger har den bedst mulige placering som nabo til den berømte Elefant-port og dermed indkørslen til et særligt afsnit i Danmarkshistorien, så kan det næsten ikke blive mere prominent.

Det er også årsagen til, at Brøchner Hotels A/S har sagt ja til at åbne sit nye hotel netop her, det sjette i rækken af særlige overnatningstilbud, som alle er indrettet i rammer med deres helt egen proveniens. For ikke så længe siden var her Maltmagasinet (opført 1881 med facader af Vilhelm Dahlerup) og den fredede bygning fra 1969, Lagerkælder 3, som funktionalisme-arkitekten Sven Eske Christensen stod bag med sine gyldne ”skjolde” og keramikbeklædte parterre.

De to bygningers i alt godt 11.000 kvm er nu hjemsted for 155 værelser og suiter med tilhørende møde- og konferencefaciliteter. Det hele er indrettet efter den opskrift, som har formet Brøchner Hotels som virksomhed: At tilbyde værelser og omgivelser, som man ikke har oplevet før og, som i øvrigt præsterer netop det og samtidig får det optimale ud af de historiske bygninger.

Det kommer til udtryk i værelser med et cool, industrielt udtryk i f.eks. rå beton med åbne badeværelser og smarte lysinstallationer. Nogle værelser har store, cirkulære panoramavinduer, der mimer de gyldne skjolde udenfor på de fredede bygninger.

Nyt og gammelt

I tårnet, der tilhørte Maltmagasinet, har Hotel Ottilia indrettet suiter med et eksklusivt særpræg i de runde soveværelser med opholdsstue. Der er historisk stuk og mange fine referencer til historien med et smukt lysindfald.

Det er ret så godt set af både bygherre og rådgivere – der har været flere, bl.a. indretningsarkitekterne Morten Hedegaard og Mette Fredskild – at man her skulle gå efter at bevare mest muligt af den atmosfære og åndfuldhed, som på trods af den tiltænkt industrielle anvendelse residerer i de ikoniske bygninger. Med Arkitema som projekterende på bygningernes layout og disponering har Brøchner Hotels formået at fastholde historiefortællingen, om end et lag af blød og imødekommende gæstfrihed er tilføjet.

De robuste materialer og industriens puls går som en understrøm gennem både indretning og arkitektur.

Hvor nyt er tilføjet er det på tilsvarende vis sket, så materialerne ved siden af deres funktion også får en rolle som et tilskud til indretningen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2019 nr. 1

Bolig

Beddingen 7

Luksuslejligheder på første parket

Offentlige kontorer

Blixens

Husly og hjerterum

Domicil

Danespo

Domicil i funkis-look

Hotel og konference

Hotel Ottilia

Dobbeltseng i guldalderen

Bolig

Kalvebod Huse

En bybolig på landet

Bolig

Kromografen

Det Hvide Hus

Ungdomsbolig

Nordhavnen

Farvel til resorter

Bolig

Scherfigs Have

Klassisk coolness i mørk tegl

Bolig

Siloen

Genfortolket silo

Bolig og butik

Slotsarkaderne

Generationsbyggeri i shoppingcenter

Bolig

Stadionkvarteret, 4.etape

Boligbyggeri er blevet ungt igen

Butik

Tavleholmsvej

Udfordrende vokseværk og facadeløft

Bolig

Terrassehusene

Terrasser i vandkanten

Bolig

Trianglen

Skarpvinklet etagebyggeri med havneudsigt