Dronning Anne-Marie Centret
Solbjerg Have 7
2000
Frederiksberg
Danmark
Også indenfor er man gået nænsomt til værks, selvom næsten alle overflader på gulve, vægge og lofter er renoveret. De karakteristiske røde teglstensvægge i blank mur, der præger fællesarealer og gange, er bevaret. Henrik S. Christensen forklarer, at det var under overvejelse at pudse og male dem, men at det besluttet, at de var en vigtig del af byggeriets oprindelige udtryk, og at det kun er en fordel med de vedligeholdelsesfrie overflader.
De steder, hvor ombygningen har nødvendiggjort blænding af døråbninger i murværket, er blændingen efterladt som et let forsænket, pudset felt, hvilket både skaber afveksling i de store murfelter og fortæller noget om bygningens historik.
De ombyggede boliger er store og lyse med eget tekøkken og et stort handicapvenligt badeværelse. En stor skydedør gør det muligt at sektionere boligen i et eller to værelser. De fleste oppegående beboere foretrækker at have separat sove- og opholdsrum, mens sengeliggende beboere med løsningen får mulighed for at opleve lejligheden som et stort rum.
Swedoor-Jeld-Wen har leveret både de rumhøje skydedøre til boligerne og alle andre nye indvendige døre til Dronning Anne-Marie Centeret. Det inkluderer BD30/35dB til værelserne, skydedøre til badeværelserne, store glaspartier i fællesarealerne, og BD 60-sektionering mellem afdelingerne. Farverne er holdt i lyse grå og hvide nuancer.