Glarbjerghus

:
september 2010
Glarbjerghus er splittet op i dobbelte, forskudte gavlhuse med nicher. Bodilsen Totalbyg er i gang med at anlægge park og stier. Denne del blev forsinket af den hårde vinter.

Hovedindgang og mellembygninger har flade tage. Byggeriet er muret op af blødstrøgne sten fra Lundgaards Teglværk.

Fælleshuset er placeret blandt de psykiatriske boenheder.

previous next

Brudte facader i gule sten

Sider

Byggefakta

Glarbjerghus
Infanterivej 33
8900 Randers
Danmark

Bygherre:
Randers Kommune, Sundhed & Ældre
Bygherrerådgiver:
Randers Kommune, Miljø & Teknik, Bygning & Energi
Arkitekt:
KPF Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Bodilsen Totalbyg A/S
Ingeniør:
Stokvad Rådgivende Ingeniører A/S
Areal:
4019 kvm.
Byggesum: 
50 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2009 - marts 2010

- Vi var klar over, at vi skulle have fingrene ud for at blive færdige til tiden. I starten var vi heldige med vejret. Der skulle fældes en del træer og fjernes en betydelig mængde jord. Herefter kunne vi gå i gang med at støbe og rejse elementer på de socialpsykiatriske boliger og derefter gradvist tage fat på første halvdel af ældrecentret. Det gik slag i slag, men vi kunne intet stille op i vinter, hvor det frøs ned til ca. 80 cm jorddybde. Vi har haft et fint samarbejde med bygherren, så det var ikke noget problem at aftale, at udearealerne bliver færdiggjort efter indflytning, siger Ole Olsen.

Bodilsen Totalbyg hører til de totalentreprenører, der har egen udførende afdeling. I denne sag har Bodilsen selv taget sig af entrepriserne jord, kloak, beton, murer og tømrer. El, VVS, maler samt tagentreprisen er udført af underentreprenører.

Et teknisk problem med bortskaffelse af regnvand fra grunden blev løst af Stokvad Kerstens i samarbejde med kommunens spilde­vandsafdeling. Et rørbassin med rørdimensioner på 1 m blev gravet ned i baghaven. Regnvandsbassinet er en buffertank, som regnvandet opsamles i, indtil den kommunale regnvandsledning kan aftage vandet.

Blødsten fra Lundgaard Teglværk

Glarbjerghus er et fuldmuret byggeri. Den anvendte sten er den blødstrøgne ‘Birk’ fra Lundgaard Teglværk A/S i Stoholm. De gule mure danner en fin kontrast til mellembygningernes facadebeklædning med sort Ivarboard. Og til de ligeledes sorte tagflader, der er beklædt med skiferbestrøet tagpap i en elegant, ‘tynd’ konstruktion uden udhæng og afsluttet med slanke zinkkanter som sternbeklædning.

Institutionens hovedindgang er placeret midt i husrækken og skiller sig ud som den eneste murede profil med fladt tag. Indenfor er der personale- og møderum. Boenhederne fordeler sig på to etager. Der er 30 enrums- og fire torumsboliger beregnet på ægtepar. Alle med Junckers askeparket på gulvene og store glaspartier ud mod altaner/terrasser placeret i indhak. Lejlighederne har handicaptoiletter/ baderum med klinker og vægfliser og anretterkøkkener beregnet på leverede måltider. Glarbjerghus har ikke selvstændigt storkøkken.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 3

Domicil

Abena

Det store A i Aabenraa

Sport

Arena Midt

Udfordrende arena

Domicil

Dahl Advokatfirma

Advokater omkring et atrium

Plejecenter og genoptræning

Dronning Anne-Marie Centret

Nænsom opdatering af plejecenter

Domicil

Elro Energi

Elegante vinger til let glashus

Bolig

Frederik 8.s Palæ

Empire og wi-fi

Domicil

G4S

Minimalisme i rødt og hvidt

Plejecenter og genoptræning

Glarbjerghus

Brudte facader i gule sten

Bolig

Lærkehaven

Energivenlige familieboliger med kant

Pengeinstitut

Middelfart Sparekasse

Sparekasse i unik geometri

Skole

Sophienborgskolen

Ny skolebygning i baghaven

Ungdomsbolig

Teknisk Kollegium Horsens

Kollegieboliger i stram stil

Skole

Tradium Murerfagskolen

Eleverne murede med

Sport

ValHallen

Et valhalla for idrætslivet

Domicil

Widex

Widex er landet