Nordstjerneskolen
Rimmens Allé 75
9900
Frederikshavn
Danmark
– De har optimeret tingene, så den meget stramme tidsplan og vores økonomiske kalkuler holdt. Vi har haft gennemsnitligt fire mand på opgaven over ca. fire måneder. De har lagt 12.000 kvm Armstrong linoleum. Udfordringen blev skærpet af de skæve former på rummene og de mange friske farver og gangstriber, der markerer flugtveje. Nordstjerneskolen er ikke vores absolut største opgave til dato, men vi er stolte af resultatet, siger direktør Henning Rasmussen, Jul. Nielsen Entreprise A/S, der desuden har lagt 150 kvm Altro vinyl i det køkkenområde, der hører til skolefritidsordningen mellem de to etplans fingre for de fire yngste klassetrin.
Kravet om aldersinddelte zoner ledte Arkitema til at vælge stjernen som grundform. Alle elever har den samme gode kontakt til centrum i form af det røde bibliotek og skoletorv, som er udformet som et gigantisk møbel, der med sine niveauer og linoleumbelagte gang- og siddetrin skaber vertikal forbindelse igennem bygningen. Inden i ‘møblet’ er der blevet plads til garderobe, toiletter og teknikrum.
Ude i stjernens takker bemærker man, at de brede gangarealer inddrages aktivt i undervisningen, således at grupper af elever kan trække herud og stadig have visuel kontakt med klassen gennem de udsmykkede glasvægge. De skæve ruminddelinger – ikke to lokaler er ens udformet – efterlader sprækker og huler, hvor eleverne kan sætte fællesskabet på standby og være sig selv. En idé, der udviklede sig undervejs, fortæller sagsarkitekt Pernille Svendsen, Arkitema: