Nordstjerneskolen
Rimmens Allé 75
9900
Frederikshavn
Danmark
– Vi fandt flere og flere af disse leftover arealer, som vi hulede ud og dekorerede i stærke farver. Der er behov for pauser, fordi skolen ikke har grupperum. Alt foregår i klasserne eller på fællesarealerne, men gennem glasset er det muligt for lærerne at holde øje med, hvad der foregår, så der ikke opstår kaos. Oppe på første sal har vi placeret 6.-9. klassetrin, som gerne vil være lidt cool og på afstand af småbørnsinfernoet. Heroppe er der færre nicher og mere glas, fortæller Pernille Svendsen.
Farver og dekorationer er anvendt meget markant. Designfirmaet ArtSpot.dk har udsmykket glasvægge og akustikpaneler ud fra geografiske og biologiske temaer, der er trukket med ud på facadernes perforerede metalplader.
– Børn skal have stærke farver, som giver en naturlig glæde og dynamik. Farverne markerer desuden zoner på skolen, hvor man bevæger sig mellem grønne, gule og orange områder. I klasserne har vi tilladt meget stærke farver på gulvene, fordi der her er mange møbler til at neutralisere dem, siger Pernille Svendsen.