Vilhelmsro Skole
Humlebækvej 10
Fredensborg
Danmark
Indenfor har naturen også sat sit præg. Fælleshusets aula er stor og med skifer på gulvet. I dag fungerer de fleste skoler som mere end en skole, og netop fælleshuset skal også ses som et lille kulturhus for byens borgere. Her er der plads til f.eks. en koncert, foredragsaften med middag fra fælleskøkkenet osv.
De øvrige gulve har fået en belægning med Sika-ComfortFloor gulvsystem fra Sika DanmarkA/S. Gulvene er udført af JTI Gulventreprise A/S Bramming. Ofte vælges denne type gulve på grund af rengøringsvenlighed, den fugefrie udførelse og ikke mindst på grund af den frihed der ligger i farvevalget da Sika-ComfortFloor gulvene kan leveres i næsten alle farver, så stort set kun fantasien sætter grænser.
- Samtidig får både lærere og elever generelt fordel af, at Sika-ComfortFloor har gode egenskaber med hensyn til lyddæmpning og gangkomfort, oplyser Søren Jæger. Product manager fra Sika Danmark A/S.
Ud over de lysegrønne gulve, så er det, der springer i øjnene, brugen af træfinér som lydabsorbent. Her er akustikplader stort set over det hele.
- Det har været en udfordring, da der i den øvre etage er ‘højt’ til loftet, hvilket er svært at håndtere i forhold til regulering af efterklangen. Men det er lykkedes at skabe en efterklangstid på 0,4 sekunder, næsten over det hele, og det har stor betydning for brugernes oplevelse af bygningernes indeklima, fortæller Susanne Hansen.
Den meget korte efterklangstid på 0,4 sekunder eller derunder kan kun opfyldes, hvis man foruden loftet også inddrager store dele af vægarealerne i den akustiske regulering.