Vilhelmsro Skole
Humlebækvej 10
Fredensborg
Danmark
Også de lyse Troldtekt sivelofter er med til at gøre skolen ‘naturlig’ indvendig. Vinduespartierne har derudover fået lov at stå umalet.
Bag et træbeklædt opholdsmøbel gemmer sig en auditorietrappe, der sammenbindes til en tumle/teatersal, hvor især de mindste elever kan fyre noget krudt af. Til at afskærme solen i skolehusene er der brugt mørklægningsgardiner, Faber 1800 EL samt udvendige rullegardiner, Faber SMS 115, som Faber har leveret sammen med fire stk. gardiner med motor.
Selv om alle husene er forskellige, så er de bygget op indvendigt efter samme princip. I midten af førstesalen under store lysskår er en såkaldt læringsstrappe, hvor undervisningen kan rykkes ud. Omkring læringstrappen er der klasselokaler. Og i klasselokalerne er der igen nicher og mindre rum, så målet med undervisningsdifferentiering kan imødekommes. Bl.a. er der karnapper til alle klasselokaler, der atter visuelt er med til at skabe skolens organiske struktur, og som giver mulighed for et ekstra opholdsrum i facaden. Karnapperne er samtidig også flugtveje, så der er udvendige ståltrapper i forbindelse med alle karnapper. Nogle karnapper er lukkede og andre er åbne.