Roskilde Kongres & Idrætscenter
Møllehusvej 15
4000
Roskilde
Danmark
Disse medarbejdere skal ikke have problemer med højder, for der er cirka 11 meter fra gulv til loft i hallen. Under loftet bemærker man desuden de paneler, der er en del af hallens varmeanlæg. Virksomheden Helge Frandsen A/S fra Hornsyld har leveret det strålevarmeanlæg, der sikrer en behagelig temperatur indenfor, uanset årstid. Da der bliver stillet særlige krav til en hal af denne type, hvor der til tider vil være en særdeles ophedet stemning, leveret af rigtig mange mennesker, har man valgt et såkaldt vandbaseret strålevarmeanlæg.
Med den nye hal får ikke mindst den populære håndboldsport gode faciliteter i fremtiden, både når det gælder træning og turnering. Roskilde har et damehold, der spiller i første division, så en god hal at tage imod modstandere og tilskuere er bestemt et stort ønske.
Takket være virksomheden Unisport Scandinavia Aps. fra Værløse, har den nye hal fået en topprofessionel belægning af den type, der er kravet til de haller, der godkendes til håndboldkampe på allerhøjeste niveau, VM og Europamesterskab.
Unisport Scandinavia Aps. har årelang erfaring, når det gælder indretning af idrætshaller, der indfrier de professionelle krav. Men det er ikke kun gulvbelægningen, virksomheden har leveret. Den har også på fornem vis gjort det muligt, at hallen til turneringer kan rumme op mod 2.000 tilskuere, men uden, at tilskuerpladserne tager unødig megen plads, når hallen skal bruges til træning og andre arrangementer.