Arkitektfirmaet C.F. Møller og Berg Arkitektkontor har vundet konkurrencen om nyt, topmoderne, 70.000 kvm forskningscentrum til Karolinska Institutet i Stockholm, der er et af verdens førende medicinske universiteter. Karolinska Institutet er bl.a. kendt for at udpege modtagerne af Nobel-prisen i medicin eller fysiologi.
Det nye laboratoriebygggeri, kaldet Biomedicum, skal være kraftcenter for forskningen ved Karolinska Institutet i Stockholm, der står for ca. 40 pct. af den medicinske forskning i Sverige og er kendt for siden 1901 at udpege modtagerne af Nobel-prisen i medicin eller fysiologi.
Med sine 70.000 kvm bliver Biomedicum et af Europas største medicinske forskningscentre og Sveriges til dato største laboratoriebyggeri. Projektet er præcis dobbelt så stort som den 35.000 kvm udvidelse og ombygning af Panum-komplekset ved København Universitet med nye laboratoriefaciliteter, som Arkitektfirmaet C.F. Møller vandt konkurrencen om sidste år med et markant, skulpturelt 16 etagers forskertårn i hjertet af København.
Læs også Panum udbygges med tårn og park.
Arkitektfirmaet C.F. Møller kunne desuden for nylig indvie et lignende projekt i Norge: et 23.000 kvm stort laboratoriebyggeri i ni etager ved Haukeland Universitetssygehus, Bergen.
- Vi er meget stolte af sejren – og ikke mindst af, at vi på den måde har formået at lande tre af de mest højprofilerede laboratoriebyggerier til medicinsk forskning i Norden inden for en kort periode. Det bekræfter firmaets position blandt toppen inden for forsknings-, sundheds- og uddannelsesbyggeri i Skandinavien, siger arkitekt og partner i Arkitektfirmaet C.F. Møller, siger Mads Mandrup om sejren og tilføjer:
- Det er et resultat af vores satsning på det nordiske marked, hvor vi har valgt at være rodfæstet lokalt – med afdelinger i Danmark, Norge og Sverige – for efterfølgende at vækste gennem en solid viden- og ressourceudveksling mellem vores respektive kontorer, fastslår han.
Arkitektfirmaet C.F. Møller har kontor i London og overtog Berg Arkitektkontor i 2007.