København for dårlig til at udnytte havnen som byrum

Havnebyer rundt omkring i verden har allerede tilbage i 1980erne og 90erne udnyttet potentialet i deres attraktive kvadratmeter ved vandet og har gennem årene etableret boliger, arkitektoniske perler og rekreative områder en masse langs havnen til glæde for både beboere og turister.

Byer som Hamburg, Barcelona, Malmø, Oslo og Vancouver står dermed i skærende kontrast til havnebyen København, der lider under, at kommunen ikke for længe siden har formuleret en overordnet vision for hovedstadens blå centrum som et oplagt byrum, har flere arkitekter og byplanlæggere tidligere kritiseret i Berlingske.

En manglende vision har resulteret i sporadisk byudvikling uden ét samlet fokus, og København mangler flere offentlige rum langs havnens 42 kilometer kaj som supplement til de få fungerende steder som eksempelvis de fem havnebade.

- Det problem ser man ikke i mere visionære havnebyer som Barcelona og Vancouver, hvor det er gennemgående, at man for flere årtier siden har vedtaget masterplaner for, hvad der skal ske med havnen, udtaler professor i styring af megaprojekter ved Oxford University Bent Flyvbjerg.
Han siger videre til Berlingske:
- Fælles for byerne er, at gode politikere og byplanlæggere meget tidligt har set, at der er et kæmpe potentiale i at nyudvikle havnefronten med plads til boliger, erhverv og offentlige rum, og så har de iværksat projekter med et gennemgribende samlet fokus. København halter markant bagefter de bedste byer på det område.

København kunne med fordel have fulgt den tyske millionby Hamburgs eksempel, lyder det fra arkitekt Oliver Schulze, medejer af tegnestuen Schulze+Grassov, og som oprindeligt er fra Tyskland og derfor har et indgående kendskab til den hamburgske havn.

Begge byer har nemlig haft samme udgangspunkt for at byudvikle havnen, da de i 1980erne og 90erne vinkede farvel til den tunge havneindustri, der begyndte at rykke ud og skabte plads til, at havnen kunne bruges til noget helt andet.

I 1997 iværksatte politikerne i Hamburgs byparlament i samarbejde med private aktører projektet HafenCity, der udviklede en helt ny bydel ved havnen med byliv, boliger og arbejdspladser.

- Hamburgs nøgle til den succesfulde HafenCity er en robust masterplan, hvor kreative aktører har været inde over planlægningen for at sikre plads til mennesker. Det har resulteret i massevis af restauranter, en fantastisk promenade, aktiviteter på vandet som sportsarrangementer, kunstudstillinger, koncerter og festivaler. Alt sammen kun en gåtur fra centrum, forklarer Oliver Schulze overfor Berlingske.

Helt afgørende har det ifølge Oliver Schultze været, at grundene ved havnen blev solgt med skrappe betingelser om, hvad der skulle bygges på dem, så det ikke kun var op til de private bygherrer. Intentionen var ifølge Oliver Schultze, at man i Hamburg ikke konkurrerede på pris men på kvalitet, mens man i København har solgt grundene til højestbydende og givet private bygherrer lov til at bygge store, blankpolerede firmadomiciler på de havnevendte kvadratmeter uden krav om plads til byrum eller lignende.