Statens kulturejendomme digitaliseres

Statens kulturejendomme skal styres med byggeriets nye klassifikationssystem. Ekspert siger, det giver gode muligheder for at kontrollere kontrakter og opkræve den rigtige leje.

Eremittageslottet og middelalderborgen Koldinghus er blandt de 800.000 kvm slotte og kulturejendomme, der som nogle af landets første udstyres med ensartede rumnavne og rumkoder, der følger byggeriets nye klassifikationssystem CCS (cuneco classification system).

- Det er helt banalt. Når vi fx søger på ’møderum’, skal vi finde alle vores møderum og være sikre på, at folk ikke har kaldt dem noget andet. Korrekte arealer giver sikkerhed, når vi estimerer omkostninger, fx når vi kvalitetssikrer ejendomsskatter og kontrakter. Det er også vigtigt, når vi lejer arealer ud, for vi har forskellige takster for forskellige rumtyper, siger specialkonsulent i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme Clars Danvold. Han står i spidsen for arbejdet med at ordne de 800.000 kvm.

Elzbieta Anna Balinska er arkitekt i Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Hun sidder til daglig og klassificerer de mange kvadratmeter med CCS:

- Jeg gik i gang inden sommerferien og lærte hurtigt CCS at kende. Der er definitioner af de enkelte rumklasser, så det er relativt let at finde ud af, hvilken klasse jeg skal bruge hvornår, fortæller hun.

Clars Danvold vurderer, at arbejdet med at digitalisere de gamle tegninger koster to årsværk, svarende til omkring 1 kr. per m². At klassificere rummene med CCS udgør kun en lille del af det beløb.

CCS bliver udviklet af en lang række af branchens virksomheder med et budget på 67 mio. kr. Rumklassifikation er blot én del af CCS. Systemet retter sig mod alle byggeriets parter. I øjeblikket kan landets virksomheder søge om gratis støtte til at implementere de dele af CCS, de kan bruge.