Audio-visuel vidensdeling

Med AV-udstyr kan røntgenbilleder, videoer og andre informationer deles på tværs af flere hospitaler til gavn for patienterne
Tekst: 

På Rigshospitalets Hjertemedicinsk Klinik gennemføres dagligt konferencer mellem Rigshospitalet og fem andre hospitaler på Sjælland for at opnå den bedst mulige behandling af patienterne. Her sparres og viden bliver delt, uden at de implicerede fagfolk er i samme rum. Konferencelokalet er nemlig indrettet med brugervenligt AV-udstyr, der er med til at sikre en god kommunikation og et godt overblik imellem hospitalerne. Det har været et behov at udbygge funktionaliteten for at skabe et bedre overblik over delte oplysninger.

Kravene var klare fra start: den nye løsning skulle give et bedre overblik, være fleksibel, mere driftssikker, mere brugervenlig at betjene og endvidere have flere funktioner.

AV-løsningen gør da også, at der kan vises indhold fra op til tre programmer samtidigt, f.eks. forskellige typer billeder og video sammen med patientens journal og derved skabe et rigtig godt overblik.

Delt på kryds og tværs

Konferencelokalet indeholder bl.a. højopløselige PACS-skærme, hvorpå der vises røntgenbilleder og videoer. Der er desuden monteret to 55" skærme, hvorfra der kan afvikles præsentationer og endvidere en skærm til videokonference. En Crestron-matrix sørger for, at indholdet bliver delt på kryds og tværs af skærmene og sender samtidig også indholdet til videokonferencens øvrige deltagere. Sidst, men ikke mindst, styres hele løsningen via et brugervenligt og innovativt Crestron touchpanel. En løsning, som Audio Visuelt Centrum (AVC) har været leverandør på.

Fleksibel løsning

– Det har været vigtigt med en fleksibel løsning, hvor personalet har friheden til selv at vælge, hvilke skærme, informationerne deles på. Alle hospitaler har højopløselige PACS-skærme til at kigge på scanninger og røntgen, men her er det muligt at dele informationer ”live”, og med det samme træffe beslutning om behandling og eventuel operation, forklarer AVC’s Frederik Berg Rødbro, der har været projektleder på løsningen.
Skulle internettet bryde ned, er der også taget højde for det. Så kan regionerne sende en dvd med scanningsbilleder på, som stadig kan vises på skærmene, og dernæst kan samtalen mellem regionerne foregå over telefonen. Men vigtigt er, at alle de implicerede fagfolk ser de sammen billeder for i fællesskab at kunne træffe den bedst mulige behandling for patienten.

Fleksibel montering

Det har taget rundt regnet fem dage for AVC at installere løsningen. Det er sket samtidig med driften, og systemet har virket­ 100 %­­ fra start. Der har været planlagt og gennemført konferencer under selve monteringsforløbet.

– Første dag flyttede vi dele af det eksisterende udstyr, så der stadig kunne holdes konferencer, mens vi arbejdede på montage af resten i den anden ende af lokalet, fortæller Frederik Berg Rødbro.

For patienterne kom før teknikken. Det oplevede montørerne fra AVC da også, da lægerne stod med en akut patient. I et par timer måtte de sendes udenfor døren, inden de atter kunne genoptage arbejdet.

www.avc.dk