Åkandehusene

:
Februar 2008

Åkandehusene er et nyt boligkvarter i den gamle tv-by.

Vinduerne er leveret af Pro Tec Vinduer A/S og varierer i størrelse og placering fra lejlighed til lejlighed.

Mørke facadeplader og transparente altaner med glas, leveret af Lafuco A/S, skaber en flot kontrast til stedets natur.

Stueetagen er hævet lidt over gadeplan og har afskærmede terrasser i mørkt træ.

Badekabinerne er med mørke fliser og leveret af HBS Skandinavien. Vaskesøjlen er leveret af Skousen A/S Erhvervsafdeling.

Opholdsrummet er gennemlyst og har som resten af lejligheden hvide døre leveret af Swedoor-Jutlandia. Køkkenet er indbygget i den ene væg og har hårde hvidevarer leveret af Skousen A/S Erhvervsafdeling.

previous next

Kant og elegance i Gyngemosen

Sider

Byggefakta

Åkandehusene
Gyngemose Parkvej
2860 Søborg
Danmark

Bygherre:
Sjælsø Gruppen A/S
Arkitekt:
Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
Totalentreprenør:
Hoffmann A/S
Ingeniør:
OBH-Gruppen A/S
Areal:
17000 kvm.
Byggesum: 
175 mio. kr.

Åkandehuset har mange flotte detaljer – fx er dørtelefonen trukket ind i facaden, og foran indgangspartierne er aflange vandspejle med til at give byggeriet en eksklusiv karakter. Hver opgang er markeret med et bredt sort bælte af facadeplader, som supplerer de sorte mursten og skaber en levende facade. Derudover er der skabt dynamik i facadeudtrykket ved at trække facaden omkring altanerne ind i bygningskroppen. Vinduerne varierer i størrelse og er placeret på facaden i samme niveau, men forskelligt fra lejlighed til lejlighed, så to lejligheder ikke ligner hinanden – hverken udefra eller indefra. Vinduerne er i træ og aluminium og leveret af Pro Tec Vinduer A/S, som også har leveret glasdøre til hver opgang. Der er både brugt almindelige energiruder og sikkerhedsglas i de større vinduespartier.

- Placeringen af vinduerne gav ingeniørerne lidt grå hår, fordi ikke en lejlighed var ens. Installationerne skulle tænkes på ny ved hver lejlighed. Det samme for radiatorerne, som kom til at variere i størrelse og placering fra lejlighed til lejlighed, fortæller Kim Murillo.

Transparente altaner

Stueetagen er hævet lidt over gadeplan og har flotte terrasser i mørkt træ. Terrasserne er afskærmede og giver beboerne mulighed for privatliv, selvom de bor i stueetagen. Alle lejligheder, på nær hjørnelejlighederne, har to altaner – en mod vest og en mod øst. Altanerne er i profilglas leveret af Lafuco A/S, som har skåret glasset i længder i en U-form, der er lagt ned over rammer af galvaniseret stål. Resultatet er lette nærmest transparente altaner, hvor stålet kun anes svagt gennem det tykke glas.

Indenfor i opgangen giver et lyst terrazzogulv og hvide brand- og lyddøre ind til lejlighederne en venlig og imødekommende stemning. Dørene og karmen er malet i NCSS-0500N og leveret til indflytning af Swedoor-Jutlandia, som også har leveret celledøre, skydedøre og skydeskåle til samtlige lejligheder.

Der er både ejer- og lejeboliger i Åkandehusene. Størrelsen varierer fra 80 kvm til 103 kvm og er enten med 3 eller 4 værelser. Man træder indenfor i en lille entre, hvor der er plads til at hænge overtøjet. Fra entreen er der adgang til badeværelset, som er leveret af HBS Skandinavien ApS. Badekabinerne har fliser i 300x300 mm på gulv og vægge i brusenichen. 56 af lejlighederne har haft mulighed for tilvalg, men ellers har standardfarven på fliserne været sort ligesom bebyggelsens facade. En stor håndvask med skuffeunderskab med grebsløse fronter og et-grebs blandingsbatteri skaber sammen med det væghængte toilet et elegant udtryk. Badeværelserne er velindrettede med faste vægge som ruminddelere og har gode praktiske detaljer som hyldeskabet over toilettet, der både giver plads til cremer og tandbørster og rummer en inspektionslem til installationsskakten. Ved siden af brusekabinen er placeret en vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler leveret af Skousen A/S Erhvervsafdeling.

Gennemlyst opholdsrum

Fra entreen er også adgang til et værelse, som kan bruges til børneværelse eller arbejdsværelse. Fortsætter man ligeud kommer man til det store opholdsrum, der er lejlighedens centrum. Her er et flot hvidt køkken indbygget i væggen på den ene side. Køberne af lejlighederne har haft mulighed for at vælge mellem to prisklasser af hårde hvidevarer til køkkenet, som også er fra Skousen A/S Erhvervsafdeling. Opholdsrummet er gennemlyst og har masser af plads til både et stort spisebord og en stor sofagruppe. Fra stuen kan man gå videre til lejlighedens andre rum.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 6

Shoppingcenter

2G Shopping

I S-tog med varekurv

Lufthavn

Aalborg Lufthavn

Loyal udvidelse af Aalborg Lufthavn

Bolig

Åkandehusene

Kant og elegance i Gyngemosen

Bolig

Amerikahus

Amerikahus

Sport

Arena Fyn

En hal til det hele

Bolig

Brohuset

Brohuset bygger bro mellem god arkitektur og almene boliger i Ørestad

Butikscenter

Mary's

Mary’s – nye shoppingoplevelser under glas

Bolig

Porthuset

Døgnet rundt i Ørestad