Waterfront Shopping

:
Februar 2008

Waterfront Shopping ligger i Tuborg med ankomst til butikkerne fra såvel land som vand. Totalentreprise: NCC Construction Danmark A/S.

Den monumentale hovedtrappe svinger sig fra butiksområdet op til 1. sal, hvor wellness og kontorer er beliggende. Produktion: HB Trapper & Stål A/S.

Butiksfacaderne er med store glaspartier både ude og inde, i alle tilfælde i profilsystemer fra Schüco International KG, udført af Kai Andersen A/S efter idé og projekt af Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

HB Trapper & Stål A/Shar leveret trapper og værn til centret, bl.a. på de skulpturelle gangbroer. Glastaget er udført i profilsystemer fra Schüco International af Kai Andersen A/S.

Kundetoiletter i Waterfront Shopping er udført som en specialleverance fra Voke-III Denmark i materialerne rustfrit stål og Corian®.

previous next

Shopohøj

Indkøb i kajak eller lystyacht hører til livets specialiteter. Sådan en byder man på i Tuborg, hovedstadens in-sted at bo og shoppe

Byggefakta

Waterfront Shopping
Tuborg Havnevej 6
2900 Hellerup
Danmark

Bygherre:
Carlsberg Ejendomme A/S
Totalrådgiver:
Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S
Arkitekt:
Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
NCC Construction Danmark A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
18000 kvm.
Byggesum: 
340 mio. kr.

Carlsbergs boligprojekter i Tuborg, 2900 Hellerup har den ambition at tilbyde en ramme om dagliglivet, der staver kvalitet med stort K. De skal være lidt smukkere, bedre og mere nytænkende end boliger på andre af Hovedstadens postadresser. Den målsætning er derfor også gældende for de faciliteter, der hører den daglige bolig naturligt til, fx indkøbsmulighederne.

I slutningen af september åbnede Waterfront Shopping i Tuborg, 30 butikker, kontorer og et stort wellnesscenter på husets 1. etage. Til butikscentret hører også et p-areal i underetagen, udført i en underentreprise af Entreprenørfirma Mads Boye, der også er anlægsgartner: 10.000 kvm, belagt med Coloc®-sten med tilhørende opbygning med stabilgrus og sand. Den totale opførelse af Waterfront Shoppings i alt omkring 18.000 kvm har været styret i en totalentreprise fra NCC Construction Danmark efter et projekt af Vilhelm Lauritzen Arkitekter, VLA.

Kontrastfuld arkitektur

Tegnestuen har udformet Hellerups nye shoppingcenter, så arkitekturen spiller på kontrasten mellem organisk og stringent. For at sikre en visuel og åben sammenhæng mellem byen og vandet, er bygningens stueplan udformet som en række frit formede transparente glasvolumener, der indeholder butikkerne og cafeerne. Rummet mellem disse volumener, danner en varieret indre arkade med skiftende kik til henholdsvis byen og vandet. I arkaden placeres butikker og cafeer under et højt ovenlys, der sikrer en lys, åben og imødekommende atmosfære for Waterfronts gæster.

De fleste butikker disponerer over et enkelt plan, mens enkelte har fået mulighed for to med de bygningsmæssige udfordringer, indretningen derefter har budt på. Det betød fx at Hennes & Mauritz, beklædningskæden, gennemførte en separat byggesag med totalrådgivning fra Bascon A/S, der varetog alle arkitekt- og ingeniørydelserne: skillevægge, overflader, konstruktioner og statik, installationer (el og vvs) samt ventilation. Det var også Bascon, som under byggesagen havde ansvar for tilsyn og kvalitetskontrol, oplyser Bascon.

Bygningens øvre etage er som kontrast til den organiske stueplan, udformet som en regulær geometrisk form, der som en æske er placeret over stueplanets åbne struktur. Den regulære form er en reference til områdets eksisterende arkitektur, mens den på samme tid markerer Waterfronts egen identitet i kraft af sin markante facadeudformning, der anvender mønster, dybde og farve i et varieret og levende i samspil med lyset.

Facader

Udførelsen af facader blev lagt i hænderne på Kai Andersen A/S, der fremstillede såvel bærende stål som facadekassetter og sandwichelementer til facaderne og samtidig var entreprenøren bag det eminente ovenlys, som ikke bare giver Waterfront karakter, men også leverer centrets åbne, lette og transparente stemning. Waterfront kan opleves som en 'overdækket markedsplads', et eksklusivt samlingsforum og Tuborgs egen fortolkning af landsbyens torv. Kai Andersen løste opgaven med et bredt program af glas fra Scanglas i profilsystemer fra Schüco International KG, overvejende fra FW50+ serien, men også med opluk Schüco Royal. Kai Andersen A/S, oprindeligt etableret af civilingeniør Kai Andersen i 1956, har i dag speciale i lukningsentrepriser med egne produktionsdatterselskaber som Vinduesfabrikken Brønderslev og stålkonstruktionsspecialisten Ibo Handel & Industri, der praktisk talt gør Kai Andersen A/S ”selvforsynende”.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 6

Shoppingcenter

2G Shopping

I S-tog med varekurv

Lufthavn

Aalborg Lufthavn

Loyal udvidelse af Aalborg Lufthavn

Bolig

Åkandehusene

Kant og elegance i Gyngemosen

Bolig

Amerikahus

Amerikahus

Sport

Arena Fyn

En hal til det hele

Bolig

Brohuset

Brohuset bygger bro mellem god arkitektur og almene boliger i Ørestad

Butikscenter

Mary's

Mary’s – nye shoppingoplevelser under glas

Bolig

Porthuset

Døgnet rundt i Ørestad