Aalborg Lufthavn

:
marts 2008

Udvidelsen af Aalborg Lufthavn er sket som en direkte forlængelse af terminalbygningen. Ifølge arkitekt Lars Fich fra Arkitektfirmaet Nord A/S med fuld respekt for det oprindelige byggeri.

Kæmpemæssige svungne limtræsbuer bærer taget på terminalen: 54 meter lange og med en pilehøjde på seks meter.

Facaden mod parkeringspladsen er opbygget af karakteristiske, sorte granitsten med vandrette vinduesbånd. Men selv hvis man ved det, er det svært at se, hvor det gamle byggeri stopper og nybygningen begynder. 

En del af udsmykningen af lufthavnsterminalen har været lagt i hænderne på billedkunstner Nils Sloth, hvis værk her er overført til de store glasflader af virksomheden Zink Skilte.

Terminalbygningens facader mod landingsbanerne er monteret foran meget store og åbne rum. - Derfor er facaden til air-siden boltet på de store udvendige limtræsbjælker og –søjler, siger Christian Hannesbo fra totalentreprenøren TL Byg A/S.

En stor del af møblerne i lufthavnen er af indretningsarkitekt Ulla Schønnemann designet specielt til byggeriet – bl.a. denne firesæders bænk. Ulla Schønnemann har samarbejdet om projektet med kontorvirksomheden Ib Lindholm A/S.

Den nyindrettede café med designermøblerne fra Gubi ligger som en selvstændigt “hus” i den lange vandrehal.

- Aalborg Lufthavn er den nordeuropæiske lufthavn, hvor flyene kommer tættest på facaden, siger Christian Hannesbo fra TL Byg A/S. De store glasfacader er leveret og monteret af Kai Andersen A/S – med aluminiumsprofiler fra Schüco International KG.

- Vi udvider lufthavnen – bl.a. med en ekstra ankomsthal – for at kunne klare presset fra en meget stor fremgang i antallet af rejsende fra Aalborg, fortæller lufthavnsdirektør William Bluhme, der alene det seneste år har noteret omkring 30 procent flere passagerer.

previous next

Loyal udvidelse af Aalborg Lufthavn

Aalborg Lufthavn indretter sig med plads til øget travlhed. Loyalt mod den eksisterende arkitektur – og med nye funktioner integreret i bygningen

Byggefakta

Aalborg Lufthavn
Ny Lufthavnsvej 100
9400 Nørresundby
Danmark

Bygherre:
Aalborg Lufthavn a.m.b.a.
Arkitekt:
Arkitektfirmaet Nord A/S
Totalentreprenør:
TL Byg A/S
Ingeniør:
OBH Rådg. Ingeniører A/S
Areal:
2920 kvm.
Byggesum: 
60 mio. kr.

Aalborg Lufthavn er Danmarks tredjestørste lufthavn og har netop indviet en omfattende udvidelse. Set udefra er lufthavnen blevet dobbelt så stor, og indendørs har passagerer og ansatte fået 60 procent flere kvadratmeter til rådighed.

Facaderne mod syd og vest har fået monteret Faber udvendige persienner som afskærmning mod sollys. Persiennerne er udstyret med motorer og fjernbetjening, så de kan reguleres rum for rum alt efter brugerens behov. Samtidig er de forsynet med en automatik, som måler sollysets intensitet samt vindstyrken og dermed kan sænke eller hæve solafskærmningen automatisk efter vejrforhold.

- Aalborg Lufthavn ønskede denne type solafskærmning til sine kontor- og administrationsafsnit, da man har gode erfaringer med samme slags persienner andre steder i lufthavnen. Det skulle desuden være en løsning, der kan holde til den meget kraftige vindpåvirkning, som kan opstå fra flyenes motorer, forklarer key account manager Peter Johansen fra Fabers Contractafdeling.

Funktionalitet og komfort

Persiennerne i Aalborg Lufthavn er med 80 mm lameller, som sænkes automatisk til 40° hældningsvinkel for at give den bedste solafskærmning. Alt efter behov kan lamellerne justeres individuelt for optimale lysforhold. Takket være denne funktion kommer der mere dagslys i rummet, uden at det giver lysreflektioner på f.eks. computerskærme.

- Vi ved, at folk foretrækker at få naturligt dagslys gennem vinduerne. Det har en positiv indflydelse på vores mentale tilstand. Men mængden af lys, blænding eller refleksion kan blive for meget, og kontrasterne kan være for skarpe til at give optimale arbejdsforhold. Det prøver vi at indarbejde i vores løsninger, blandt andet med styringsautomatik, perforeringer og specialdesignede profiler.

Til udvidelsen af Aalborg Lufthavn har Faber leveret ca. 100 kvm persienneløsninger.

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2007 nr. 6

Shoppingcenter

2G Shopping

I S-tog med varekurv

Lufthavn

Aalborg Lufthavn

Loyal udvidelse af Aalborg Lufthavn

Bolig

Åkandehusene

Kant og elegance i Gyngemosen

Bolig

Amerikahus

Amerikahus

Sport

Arena Fyn

En hal til det hele

Bolig

Brohuset

Brohuset bygger bro mellem god arkitektur og almene boliger i Ørestad

Butikscenter

Mary's

Mary’s – nye shoppingoplevelser under glas

Bolig

Porthuset

Døgnet rundt i Ørestad