Fladstrandsparken

:
januar 2015

I tilknytning til boligerne er der opført et multihus med festsal, køkken, gæsteværelser og viceværtfaciliteter. I baggrunden ses Terrassehusene, et etagebyggeri i op til fem plan, der udgør et af Fladstrandsparkens tre kvarterer.

Fladstrandsparken er bygget af træ hele vejen igennem. Facadebeklædningen er en kombination af plader fra Cembrit og termobehandlet træ, der er vedligeholdelsesfrit.

Boligerne i Fladstrandsparken er lyse og venlige og med en god udnyttelse af arealet. Ventilationssystemet sørger for, at der altid er et godt indeklima. Det kan for eksempel trække kølig udeluft ind i nattetimerne.

previous next

Træhuse med grøn fremtidssikring

Boligforeningen Vesterport har bygget visionært og modigt i Fladstrandsparken ved Frederikshavn. 84 almene boliger er klar til fremtiden

Byggefakta

Fladstrandsparken
Fladstrandsparken
9900 Frederikshavn
Danmark

Bygherre:
Boligforeningen Vesterport
Arkitekt:
Prisme Arkitekter, Lumo Arkitekter
Totalentreprenør:
BM Byggeindustri
Ingeniør:
MOE A/S
Areal:
8000 kvm.
Byggesum: 
90 mio. kr.
Byggeperiode:
maj 2012 - oktober 2014

Fremtidssikret og bæredygtigt. To populære begreber, der ofte bruges lidt henkastet. Men det er de begreber, man kommer til at tænke på, når man besøger boligbyggeriet Fladstrandsparken i Frederikshavn. For her giver de god mening.

Lad os tage det fremtidssikrede først.

Bygherren – Boligforeningen Vesterport – formulerede et klart krav til sit nye byggeri. Det skulle være et lavenergi byggeri, der levede op til de såkaldte 2020-krav. Det vil sige, at boligerne skulle opføres efter de skærpede krav til isolering og energiforbrug, der vil være gældende fra år 2020.

Moderne skodder

Opgaven landede hos BM Byggeindustri A/S i Hobro. Oprindeligt en traditionel tømrer- og entreprenørvirksomhed, der i de senere år har specialiseret sig i modulbyggeri i træ. Netop den byggeform giver god mening, når vi taler 2020-krav, forklarer entrepriseleder i virksomheden, Lars Dalsgaard.

- Hvis væggene er bygget i mursten, bliver de meget tykke med al den isolering, der skal hældes i hulrummet. Det undgår vi med træ. Her kan vi fylde op med isolering og stadig have en relativ smal væg, siger han.

Med til 2020-kravene hører, at man ikke må bruge ventilationsanlægget til at køle med i dagtimerne. Derfor er boligerne udstyret med afskærmning, som man kan trække for som en slags moderne skodder. Desuden skal boligerne være tætte, og for at kunne dokumentere det over for myndighederne foretages der en trykprøve på cirka hver tiende.

Det handler alt sammen om bæredygtighed – og i Fladstrandsparken går bæredygtigheden hånd i hånd med fremtidssikringen.

Godt nærmiljø

På bebyggelsens tage er der monteret solceller. Solcellerne producerer strøm, som sendes ud på det almindelige elnet. Fladstrandsparken bruger ikke nødvendigvis sin egen solenergi, men producerer altså strøm, forklarer Lars Dalsgaard.

- Det faktum udnytter vi også i opvarmningen. Vi har droppet traditionel fjernvarme for i stedet at satse på elektriske varmepumper, der opvarmer vandet til gulvvarmen og brusebadet, siger han.

Fladstrandsparken omfatter 84 boliger, og i byggeriets udformning er der lagt vægt på at skabe gode rammer for naborelationer. Den mission ser ud til at være lykkedes. Lokalinspektør Per Ritter fra Boligforeningen Vesterport kan berette, at der allerede er etableret et godt nærmiljø.

Boligerne i Fladstrandsparken er bygget i store haller hos BM Byggeindustri i Hobro. De kan ikke bygges under åben himmel, da der risikerer at komme fugt i konstruktionen, og det kan udløse angreb af skimmelsvamp.

Funderingen foregår på selve byggepladsen, og hver bolig består af to moduler, der er kørt fra Hobro til Frederikshavn på blokvogn. Indvendigt er modulerne helt færdige, når de ankommer. Gulvet er lagt, væggene er malet, og køkken og bad er monteret. På byggepladsen bliver de to moduler samlet til den færdige bolig.

- Det forløb problemfrit. Eneste udfordring var, at vi ikke kunne komme igennem Limfjordstunnellen med de store moduler. Så vi måtte en tur ind igennem Aalborg og over broen, smiler Lars Dalsgaard.

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 6

Hotel og konference

Aalborg Airport Hotel

Lufthavnshotel med kontorfaciliteter

Uddannelsescenter

C.F. Tietgen Boksen

Handelsskolen. der blev multiaktiv

Uddannelsescenter

Campus Vejle

Undervisningsrum med et råt præg

Sport

DGI-Huset

Idrætshus i ny, åben version

Hospital

DNU

Logistik på højt plan

Bolig

Fladstrandsparken

Træhuse med grøn fremtidssikring

Butikscenter

Frederiksborgcentret

Multihus med vokseværk

Ungdomsbolig

Grådyb Kollegiet

Kollegie-tårn med panoramisk udsyn

Bolig

Henriksholm

Familieliv tæt på naturen

Bolig og butik

Kulturhavn Gilleleje

Kulturhavn Gilleleje - en by i byen

Forsyningsanlæg

Nordvand

Miljørigtig og robust

Bolig

Ringgården

Identiteten genstartet i Ringgårdens første afdeling

Ungdomsbolig

Sankelmarksgade

Ombygning med respekt for historien

Uddannelsescenter

Syddansk Universitetsbibliotek

Fremtidens universitetsbibliotek på plads på SDU

Bolig

Sønderparken

Gamle boligblokke i ny indpakning