Den Franske Have

Boligerne kan udefra set forekomme ens, men rumfordelingen i lejlighederne varierer i høj grad. Der er tagboliger i to etager på 109-116 kvm, med tagterrasser på 70 kvm, og der er mindre lejligheder for to personer på omkring 70 kvm. I parkeringskælderen, hvor der er plads til 41 biler, står der både børne- og voksencykler og vidner om en aldersmæssig bredde i beboersammensætningen.

Bygningerne er overvejende opført som elementbyggeri og i et begrænset omfang som stedsstøbt beton. Alle arbejder såvel som den overordnede byggestyring er varetaget af AREAS Aalborg Erhvervsbyg A/S med Jørgen Wessberg Rådgivende Ingeniører A/S på ingeniørarbejdet. Trapper er også i beton med lys terrazzo i grå farvetoner, der matcher de hvide vægge. Vinduer og døre derimod er i en hård teaktræsort, jatoba, der giver varme og modspil til det hvide i kraft af træets mørkebrune lød og dets levende overfladestrukturer.

Runde vinduer giver lys i opgangsarealerne og er placeret med mindre forskydninger som bobler i en nedadgående linje centralt i facaderne. Man genkender detaljen fra ældre ejendomme. På linje med vinduer og døre kaster det et klædeligt element af menneskelighed ind i den ellers så stramme struktur.

Haven ind i boligen – og udenfor

Fornemmelsen af villa, have og privathed – midt i storbyen – er det i høj grad lykkedes arkitekterne at få frem. For det første skyldes det byggeriets begrænsede højde, men det hænger også sammen med, at man – med tiden – kan få det grønne miljø lige ind i stuen ved at slå foldedørene til altanerne helt op. Det er en effektiv rumforlængende effekt, der udjævner grænserne mellem ude og inde.

- Et vigtigt udgangspunkt for vores vision var Det Franske Institut, der tidligere lå på grunden. Det var en meget stor villa. Villaens skala og rum ville vi gerne tilnærme os, samtidig med at vi havde til opgave at sørge for en holdbarhed i projektets økonomi med hensyn til antallet af lejligheder, fortæller Claus Jørgensen fra White arkitekter.

Træk fra villahaven kendetegner området i stueplan. Små forhaver hører til lejlighederne ud mod vejen, og i den fælles gårdhave er det ikke fliser og affaldsstativer, der rammer blikket. Det er synet af gamle træer og nyplantede rododendronbede. Med tiden vokser der et tæppe af grønt bunddække op, og bøgehække ud mod vejen skal skærme området af. Fra landskabsarkitektens side har det været tanken at holde fast i det oprindelige haverum. Så mange af de eksisterende træer som muligt er bevaret, og nye store træer er plantet. Den oprindelige vandfontæne er under restaurering og bliver genetableret. Man får indtryk af et åbent og rummeligt areal, der knytter an til kvarterets omkringliggende villahaver.

Fremsynet pejsevarme

Fra de store linjer til de små er der tænkt på en høj standard, der logisk nok korresponderer med lejlighedernes prisniveau. Valget af gaspejse til lejlighederne understøtter den generelle linje om komfort og brugervenlige løsninger. Man trykker ganske enkelt på fjernbetjeningens tænd-knap, når man vil have ild i pejsen. Træet, der ligger i krydsformationer bag en lukket glasrude af keramisk glas, ligner virkelige træstammer, men det er et keramisk materiale. Ilden er derimod ægte.

Gaspejsen er en hjørneudgave, placeret i det åbne felt mellem stuen, spisestuen og køkken. Otto Nielsen, ejer af Living Flames, fortæller om udfordringen ved at tilpasse pejsen bygas2, som kendetegner gassystemet i København: