Frederik 8.s Palæ
Amaliegade 18
1256
København K
Danmark
- Vi havde erfaringen fra to tidligere palæopgaver på Amalienborg, fortæller Lars Jönsson. Der er tale om fyr- og egetræsvinduer, der har samme status som et antikt møbel. Man skifter ikke ud. Man sætter i stand: Studerer de forskellige profiler, tager glassene ud, nummerer dem alle, skifter mørnede rammer og sprosser, giver linolie, og mønjebehandler beslag på værkstederne i Rådvad.
- Det er tillidsarbejde, forklarer Lars Jönsson, og svært at give fast pris på.
I stedet arbejdede entreprenøren på palæet i 2,5 år, svarende til 20.000 timer, der var prissat i et tilbud. Overholdt man timetælleren udløstes en bonus. Det gjorde Jönsson a/s. I alt passerede 248 rammer og 1.530 (!) ruder gennem hænderne på håndværkerne.
Med til den udvendige istandsættelse hørte også nyt tag, pudsning af facader mod haven og et mindre omfang af sandstensreparationer på palæets sokler. Det blev en sensibel og stærkt udfordrende opgave med anvendelse af de bedste håndværkere og restaureringsteknikere med mange års solid erfaring. Ansvaret var overdraget Enemærke & Petersen A/S på baggrund af virksomhedens lange historie som renoverings- og restaureringsentreprenører. Enemærke & Petersen er kendt for at dyrke et skarpt fokus på de historiske håndværksdiscipliner. Det blev der brug for her. Eksemplerne fra referencelisten omfatter Thorvaldsens Museum, Christiansborg Slotskirke og Det Kgl. Teater.
Særligt tagfornyelsen blev væsentligt mere omfattende end oprindeligt antaget på grund af omfattende råd og svampeskader i tagkonstruktionen. Alene på tagarbejdet brugte Enemærke & Petersen to år, herunder opmuring af en helt ny murkrone. Tagstenene er sortglaserede, håndstrøgne Dantegl vingetagsten fra Monier – det tidligere Lafarge. Monier ejer i dag 150 teglværker i 46 lande og levere det bredest tænkelige program inden for tagsten. Derfor blev Monier også valgt til opgaven som en af de få, der kan håndtere en så stor udfordring. Inklusive sidebygningerne til palæet, hvis tage også skulle renoveres, anvendtes i alt 20.000 tagsten til Frederik 8.s Palæ, oplyser Monier.
- I sådan en sag drejer det sig om rettidig omhu og et kolossalt serviceniveau med en ekstrem fleksibilitet og menneskelighed, observerer projektleder Ib Thykjer fra Enemærke & Petersen.
Det er kvaliteter, der løber som et tema gennem hele den seks år lange byggesag, der fik indflydelse på alle palæets egenskaber fra de energimæssige data, tidligere langt fra imponerende, til husets mange installationer.
Det er også krav, som Stenex kan nikke til, leverandøren af stensorter til palæets kælderregioner og badeværelser. Forinden havde Slots- og Ejendomsstyrelsen afsluttet en eftersøgning efter en gammel norsk Gjellebæk marmor med held. Marmoret, der er anvendt i palæets port, blev fundet på et for længst pensioneret, siden kælderlagret alterbord i Sjåstad kirke i Norge! Opsat i Frederik 8.s Palæ var den norske sten ikke til at skelne fra historiens fra indledningen af 1800-tallet?
Nu blev det Stenex’ tur!