Holbæk Fjordtårn

:
marts 2020
Holbæk Fjordtårn - parkdæk

Ved Fjordtårnet er der placeret et park-dæk, der kaldes for Plinten, og som er en offentlig tilgængelig opholdsplads med grønne arealer, bænke og solstole.

Holbæk Fjordtårn - facade

Fjordtårnet er på 17 etager og 55 meter højt. Konstruktionen er efterspændt med hydraulik. Det er Henry Jensen A/S, Rådgivende Ingeniører, der har været ingeniør på byggeriet, og som bl.a. har foretaget analyser i forbindelse med efterspænding af betonkonstruktionen.

Holbæk Fjordtårn - badeværelse

Der er præfabrikerede badeværelser leveret af Badelement A/S.

Holbæk Fjordtårn - køkkenalrum

Alle lejligheder er indrettet i et indbydende, nordisk design med et stort køkkenalrum som det centrale rum.

Holbæk Fjordtårn - havnudsigt

Holbæk Fjordtårn er Vestsjællands højeste boligkompleks, der ligger på en gammel silo-grund ved havnen.

previous next

Mellem hav og by

Sider

Byggefakta

Holbæk Fjordtårn
Isefjords Alle 13
4300 Holbæk
Danmark

Bygherre:
AP Pension
Bygherrerådgiver:
Leif Hansen Rådgivende Ingeniører A/S
Arkitekt:
Juul | Frost Arkitekter
Totalentreprenør:
5E Byg A/S
Ingeniør:
Henry Jensen A/S
Andre aktører:
Bad Element ApS
Areal:
6000 kvm.
Byggesum: 
100 mio. kr.
Byggeperiode:
juni 2018 - december 2019

Rappelle-rengøring

Fjordtårnet er opført i sandwichelementer. Alle elementer har været på en mellemstation, hvor de har fået monteret døre og vinduer, oplyser projektleder Steen Bonnerup fra 5E Byg A/S. Det skyldes højden på byggeriet. Elementerne har på den måde kunnet skabe læ for vinden, og været med til at skabe det mest optimale arbejdsmiljø for et byggeri i den højde. Facaden er efterfølgende blevet Sylan-behandlet for at være mere modstandsdygtig over for vind og vejr. Til sidst har to mand rappellet ned fra tårnet og vasket facaden ren.

Lys og mørke mødes

Fjordtårnet har én indgang til samtlige 60 lejligheder, heraf 31 udlejningsboliger og 29 ejerboliger. En foyer, hvor du kan tage trappen eller elevatoren op til de 16 etager, der, undtagen de to øverste, hver har fire lejligheder med alt fra to til fire værelser. 15. etage byder på tre lejligheder, mens den øverste etage består af én stor, eksklusiv penthouselejlighed på 253 kvm med tagterrasse. Hvor det lyse er gennemgående både ude og i boligerne, så har man trukket mørket ind i foyeren. Her er sortgrå vægge, mønstrede gulvfliser i sort/hvid og akustiklofter. En synlig kontrast til resten af huset. Det er kun i stueetagen, at gulvet har fået dette udtryk, som også trækkes med ind i elevatoren. I stueetagen er der adgang til depotrum til de lejligheder, der ikke har depot i selve boligen.

Boligerne er sikret naturligt lys fra store vinduespartier og byder på terrasser eller altaner. På 14 af etagerne er tre af boligerne orienteret med udsigt over fjorden, mens den fjerde, sydvestvendte, tilbyder et kig til Holbæk by og ikke mindst sol fra morgen til aften. Altanerne er med glas i grønlige toner, der giver et skarpere lys og forstærker udsigten over vandet. De er beklædt med terrassebrædder, der er blevet varmebehandlet. 17. etage – taget – er et såkaldt tekniktag, men hvor rør mv. er afskærmet af glas, så det ikke er til skue set udefra.

Alle lejligheder er indrettet i et indbydende, nordisk design med et stort køkkenalrum som det centrale rum. Her er lyse trægulve, og køkken og bad er ligeledes holdt i hvidt og lysegråt. Badelement A/S har leveret præfabrikerede badeværelser. Her er benyttet ”China White” granitbordplade med underlimet porcelænsvask, HTH vaskeskab, væghængt Duravit toilet med skjult cisterne, F. Grohe termostatisk blandingsbatteri i bruseren, og så er der termostatisk reguleret gulvvarme.

Overtryksventilering

Med et højhus stilles der andre krav til brandsikkerheden ifølge bygningsreglementets bestemmelser om brand. Fjordtårnet er overtryksventileret og fuldt sprinklet. Ved overtryksventilering tilføres der ren luft til trapperum og elevator mv., så personer kan evakueres og redningsindsats kan ske, uden at nogen blive udsat for farlig røg.

Derudover er der sprinkleranlæg i alle rum i bygningen. Anlægget skal kunne køre, så længe det tager at evakuere bygningen. Man har foretaget beregninger af, hvor meget vand det vil kræve at holde sprinkleranlægget kørende længe nok. Det har resulteret i en vandtank på 60.000 liter, som er blevet gravet ned.

Med placering på første parket med udsigt over Holbæk havn og fjord, er der ikke noget at sige til, at stort ser alle lejligheder allerede er lejet ud eller solgt.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 1

Hospital

Akutsygehus Fase 2, Sygehus Sønderjylland

Fjerde gang er harmoniens gang for akutsygehus

Kontorhus

Boxit

Signaturbyggeri med et twist

Kontorhus

Cowi, Nobelparken

Cowi kontorkompleks afslutter Nobelparken

Bolig

Holbæk Fjordtårn

Mellem hav og by

Bolig

Karolinehaven

Det rolige element

Hospital

Kvinde-Barn Hus, Regionshospital Nordjylland

Timet og tilrettelagt sygehusbyggeri

Bolig

Magnolieholm

Holmgang

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Solhøj

Nybygget plejecenter skal give ældre et værdigt liv

Forlystelsescenter

Racehall CPH

Søjlefri gokartbane med Ferrari-rød indgang

Sport

Royal Stage

Fleksibel multihal med sovepladser på toppen

Bolig

Skademosen

Trærester bliver til boliger

Skole

Skolen i Bymidten

1800-tallet møder nutiden i skolebyggeri

Bolig

Skøjtehaven

Boliger bygger bro

Bolig

Østerlunden Byggefelt 1-4

Nyt liv til den gamle COOP-grund i Odense