Kvinde-Barn Hus, Regionshospital Nordjylland

:
marts 2020
Kvinde-Barn Hus - legeplads

Den udendørs legeplads, skabt af Arkitektfirmaet Hovaldt, er tænkt som en oase for de indlagte børn. Den bliver snart grøn og frodig. Arkitektfirmaet Hovaldt har også lavet en farvemanual til den nye bygning

Kvinde-Barn Hus - gangareal

Nicher ind til stuer og behandlingsrum bryder de lange gange, hvor buede felter har fået forskellige stærke farver, som patienter og besøgende kan orientere sig efter.

Kvinde-Barn Hus - glasparti

Det nye Kvinde-Barn Hus er bygget på tværs af den eksisterende vandrehal. De to bygningsdele, der stikker ud på den modsatte side af vandrehallen, er starten til en senere tilbygning.

Kvinde-Barn Hus - vandrehal

Kig fra sygehusets vandrehal ud på det udendørs opholds- og legeareal, der er omkranset af det nye Kvinde-Barn Hus.

Kvinde-Barn Hus - facade

Lameller er ikke kun arkitektur, men også funktion. De lodretstående lameller fra A.S. Facader er med til at skærme for indkig i bygningen.

previous next

Timet og tilrettelagt sygehusbyggeri

Det nye Kvinde-Barn Hus ved Regionshospital Nordjylland i Hjørring følger den langtidsholdbare helhedsplan for sygehusområdet, der blev udarbejdet i 1970’erne

Byggefakta

Kvinde-Barn Hus, Regionshospital Nordjylland
Bispensgade 37
9800 Hjørring
Danmark

Bygherre:
Region Nordjylland
Bygherrerådgiver:
Rambøll Danmark A/S
Arkitekt:
Arkitekterne Bjørk & Maigaard ApS, Creo Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
C.C. Contractor A/S
Ingeniør:
ÅF Buildings Denmark
Andre aktører:
Arkitektfirmaet Hovaldt
Areal:
7550 kvm.
Byggesum: 
217 mio. kr.
Byggeperiode:
september 2017 - december 2019

Region Nordjylland har opført et nyt Kvinde-Barn Hus i tilknytning til Regionshospital Nordjyllands akutsygehus i Hjørring.

Projektet omfatter 7.550 kvm nybyggeri i tre etager plus kælder. I stueplan er der indrettet ambulatorier for kvindesygdomme samt faciliteter til jordemoder, diætist og scanning af gravide. På førstesalen ligger fødegang og sengeafsnit for svangre og kvinder, der har født, mens man på anden sal finder ambulatorier og sengeafsnit til børn og unge. I kælderen er der gjort plads til transport, teknikrum og personaleomklædning. Endelig er der indrettet en isolationsafdeling øverst i huset, hvor man kan komme ind udefra uden at skulle igennem hospitalet.

Det U-formede Kvinde-Barn Hus er placeret på tværs af sygehusets lange vandrehal og med de pædiatriske sengeafdelinger bygget hen over vandrehallen. I forbindelse med nybyggeriet er der anlagt et udendørs opholds- og legeareal, som er omkranset af byggeriet.

Det nye Kvinde-Barn Hus er udført som bæredygtigt byggeri og er DGNB-certificeret. Bygherrerådgivningen er varetaget af Rambøll, og byggearbejdet er udført som totalentreprise af C.C. Contractor A/S. Rådgivningsydelserne er leveret af Arkitekterne Bjørk & Maigård, Creo Arkitekter og ÅF Buildings Denmark, der alle var prækvalificerede.

Den samlede pris for byggeriet er 217 mio. kr. Prisen er inklusive det fælles tekniske anlæg med blandt andet udvidelse af nødgeneratoranlæg og køleforsyningsanlæg, solcelleanlæg samt renovering af ringforbindelse for ilt- og trykluftinstallationer.

Den første vendelbo

Det har taget godt to år at opføre det nye Kvinde-Barn Hus. Forud er gået nedrivningen af cirka 1.700 kvm af sygehusets bestående bygningsmasse og en miljøsanering af området.

Patienter og personale er flyttet fra nogle af de ældste og mest utidssvarende bygninger til de nye, moderne rammer, hvor de forskellige specialer vil få stor glæde af at bo tæt på hinanden.

Fremover bliver det på førstesalen, at en nyfødt vendelbo slår øjnene op, og arkitekt Hans Maigård fastslår med usvigelig sikkerhed, at det vil ske første gang torsdag den 5. marts.

Han fortæller, at Bjørk & Maigård primært har stået for den udvendige del af byggeriet, mens Creo med deres speciale som sygehusarkitekter har taget sig af det indvendige. Det er foregået i et tæt samarbejde med totalentreprenøren, C.C. Contractor, og de skal have stor ros for at få et komplekst og udfordrende projekt til at gå op, siger Hans Maigård.

Han glæder sig over, at det nye Kvinde-Barn Hus følger den helhedsplan for sygehusområdet, der blev udarbejdet i 1970’erne.

– Planen holder endnu, og det sætter vi pris på som arkitekter. Der er tænkt over tingene, og det nye passer godt ind i helheden, siger han.

Frigør varme hænder

Det nye Kvinde-Barn Hus er udformet, så alt det personalemæssige samt mødelokaler er placeret i indersiden af U’et. I ydersiden finder man sengestuer og behandlingsrum. Det er ligesom åreringe i et træ, forklarer Hans Maigård.

Han lægger vægt på, at det nye Kvinde-Barn Hus er disponeret, så man opnår en rigtig god logistik med korte afstande og rationelle arbejdsgange. Det frigør varme hænder til glæde for både patienter og personale.

– Der er meget på et sygehus, som er både stort og kompliceret, men her er det lykkedes os at skabe et hus, som et begrænset antal ansatte kan overskue både i dagtimerne og om aftenen, siger han.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 1

Hospital

Akutsygehus Fase 2, Sygehus Sønderjylland

Fjerde gang er harmoniens gang for akutsygehus

Kontorhus

Boxit

Signaturbyggeri med et twist

Kontorhus

Cowi, Nobelparken

Cowi kontorkompleks afslutter Nobelparken

Bolig

Holbæk Fjordtårn

Mellem hav og by

Bolig

Karolinehaven

Det rolige element

Hospital

Kvinde-Barn Hus, Regionshospital Nordjylland

Timet og tilrettelagt sygehusbyggeri

Bolig

Magnolieholm

Holmgang

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Solhøj

Nybygget plejecenter skal give ældre et værdigt liv

Forlystelsescenter

Racehall CPH

Søjlefri gokartbane med Ferrari-rød indgang

Sport

Royal Stage

Fleksibel multihal med sovepladser på toppen

Bolig

Skademosen

Trærester bliver til boliger

Skole

Skolen i Bymidten

1800-tallet møder nutiden i skolebyggeri

Bolig

Skøjtehaven

Boliger bygger bro

Bolig

Østerlunden Byggefelt 1-4

Nyt liv til den gamle COOP-grund i Odense