Nordens Park

:
maj 2014
24 lejligheder fordelt på seks etager. Det første af tre punkthuse i Nordens Park i Trekroner ved Roskilde, stod færdig i december 2013 og stort set alle lejligheder er nu solgt. Inden årets udgang vil yderligere to punkthuse stå klar til indflytning.
Lejlighederne er rummelige og indbydende. Virksomheden Boen A/S har leveret egeparketgulve til samtlige lejligheder i det første punkthus. I alt 2.000 kvm.
Alle lejligheder er forsynet med en altan. Hvis de enkelte købere ønsker det, kan yderligere en altan købes til.
De velindrettede og praktiske badeværelser er leveret som færdige elementer, der er placeret i hver enkelt lejlighed og herefter tilsluttet. Det er virksomheden Bad Element Aps. der har stået for denne leverance.
previous next

Attraktive boliger i populært boligområde

Roskilde-bydelen Trekroner er i nærmest permanent udvikling. Tre punkthuse med tilsammen 72 attraktive boliger er nyeste skud på stammen

Byggefakta

Nordens Park
Ahornlunden 11
4000 Roskilde
Danmark

Bygherre:
AKF Holding A/S
Arkitekt:
Kim Utzon Arkitekter A/S, Arkidè Aps
Ingeniør:
PL Consult Køge ApS, Orbicon A/S
Andre aktører:
Fårup Betonindustri A/S, Bad Element ApS
Areal:
3200 kvm.
Byggesum: 
40 mio. kr.
Byggeperiode:
januar 2013 - december 2014

Trekroner-kvarteret i Roskildes østlige del er uden tvivl et af de områder, der i de seneste år mest iøjnefaldende har ændret karakter. Den stadige byggeaktivitet betyder, at området nærmest ændrer sig måned for måned. For der er altid et eller andet nyt byggeri i gang i området.

Seneste skud på stammen er anden etape af det byggeri, der har fået adressen Ahornlunden, og som er en del af det område i Trekroner-kvarteret, der har fællesbetegnelsen Nordens Park.

Hvor første etape var en karré i fem etager og med fem opgange, så består etape to af tre punkthuse i seks etager. Det første punkthus, og dermed de første 24 lejligheder, stod færdig i december 2013.

De to sidste punkthuse forventes indflytningsklare i efteråret 2014. I alt 72 attraktive og moderne boliger på hhv. 95, 107 og 120 kvm. Virksomheden AKF Holding A/S er bygherre på projektet, der gennemføres som fagentreprise. Kim Utzon Arkitekterne A/S har tegnet bygningerne, der siden er videreudviklet af arkitektfirmaet Arkidé Aps.

Moderne boliger

Når alle tre bygninger er færdige vil de i det store og hele fremstå som identiske. Dog er der kun en kælderetage under to af bygningerne. De er opført af betonelementer, der udvendig er dækket af mursten. De store vinduespartier afslører, at der i alle 72 lejligheder er markante vinduer fra gulv til loft. Endvidere har alle lejligheder adgang til en altan. Her har det været muligt for køberne af lejlighederne at tilkøbe yderligere en altan til boligen.

Den mulighed bemærker man, at nogle af beboerne i det første punkthus har benyttet sig af, hvilket sætter sit præg på bygningens udvendige udtryk. Hver bygning er opført omkring en kerne, der rummer både trappe og elevator. Set ovenfra er det tydeligt, at arkitekten har været inspireret af et trekløver.

Husene er opført som moderne lavenergihuse der opfylder alle krav til energiforbrug i nybyggeri. Boligerne har fjernvarme, der leveres som gulvvarme i de enkelte boliger, der også har et ventilationssystem, hvor hovedelementerne er anbragt på taget af de tre huse.

Virksomheden Phønix Tag A/S i Fredensborg har haft tagentreprisen på de tre punkthuse og har således både stået for montering af tagdækningen, samt de brandsikrede ovenlysvinduer. Hele opgaven er afsluttet med en zinkkant, der afrunder taget på elegant vis.

De enkelte lejligheder fremstår lyse og indbydende. De store gulv til loft-vinduer sikrer et maksimalt lysindfald, der yderligere understreges ved, at vægge og lofter i alle boliger er holdt i lyse farver, ligesom parketgulvene er i lyst træ. Virksomheden Boen A/S har leveret 2.000 kvm egeparketgulve til det første punkthus. Det forventes at virksomheden også skal levere til de to øvrige huse, i alt 6.000 kvm.

Virksomheden Boen A/S er norsk og er netop fusioneret med schweiziske Bauwerk AG. De to virksomheder fortsætter indtil videre med hver sin selvstændige firmaprofil. Men tilsammen er de Europas største producent af trægulve. Alene i 2013 blev der produceret ni millioner kvadratmeter trægulv. De leverede 2.000 kvm. til byggeriet i Ahornlunden er af mærket Concerto, der har en mat lakoverflade. Alle boliger er indrettet med en stue i åben forbindelse med et velindrettet køkken. Fra stuen er der adgang til boligens øvrige værelser.

Leveret færdig

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 2

Bolig

Carl Jacobsens Vej

Fra Persil til privatliv

Domicil

Dupont

Hos industriens koryfæer

Bolig

HavneBo

Arkitektoniske altaner ved havnen

Bolig

Korskærparken

Boligområde i forvandling

Børneinstitution

Mælkevejen

Børnenes eget univers

Uddannelsescenter

Nordatlantisk Hus

Nordisk natur forenet på havnen i Odense

Bolig

Nordens Park

Attraktive boliger i populært boligområde

Domicil

Novo Nordisk

Insulin inside

Kontorhus

Plaza 1

Rationelt byggeri med følelse

Børneinstitution

Saxtorphsvej

Arkitektur i børnehøjde

Skole

Sølystskolen

Nyt kulørt ansigt til Sølystskolen