Ryhaven

:
marts 2018
Ryhaven - stræde

Bebyggelsens tætte, lave struktur er forbundet af gader og stræder, som også er Ryhavens mødesteder og plads til leg og ophold.

Ryhaven - have

Man kan ikke se, at boligerne er opført som præfabrikerede moduler. De fremstår meget elegante og præcise med kombinationen af tegl og træ.

Ryhaven - facade

Ryhaven har fået en totalrenovering, hvor kun soklerne blev ladt tilbage. Derudover er der opført 50 ungdomsboliger. Alle boliger har den flotte teglfacade, der nu karakteriserer byggeriet.

previous next

Genfødte boliger med store forbedringer

Ryhaven i Aarhus er gået igennem den ultimative renovering, hvor kun soklerne er genbrugt

Byggefakta

Ryhaven
Ryhaven 1-113
8210 Aarhus V
Danmark

Bygherre:
Østjysk Bolig
Arkitekt:
Ravn Arkitektur A/S
Totalentreprenør:
Scandi Byg a/s
Ingeniør:
Ingeniør'ne A/S
Areal:
14448 kvm.
Byggesum:
Ønskes ikke oplyst
Byggeperiode:
januar 2016 - december 2017

Boligbebyggelsen Ryhaven Afd.3 er en typisk tæt, lav boligbebyggelse fra 1960’erne med private haver, fælles stier og grønne arealer. De 124 boliger er tidligere blevet renoveret, men stod over for endnu en gennemgribende istandsættelse, da boligerne især var plaget af fugt- og skimmelproblemer. Østjysk Bolig valgte den radikale løsning at lave en version 2.0 af alle boliger ved at rive dem ned til soklen. Landsbyggefonden har støttet renoveringen, da man netop ikke har fjernet husene helt. Beboerne har været genhuset tre-fem måneder, mange af dem i de 50 nye ungdomsboliger, som blev opført lige inden renoveringen også i Ryhaven. Efter en lang proces med brugerinddragelse og meget information er beboerne nu flyttet ind i helt nye huse med nye, moderne planløsninger og meget mere dagslys.

Præfabrikerede moduler

En af årsagerne til den korte genhusning er, at de nye boliger er opført som rumstore færdige moduler, der blev leveret med lastbil. Scandi Byg A/S i Løgstør har været totalentreprenør på renoveringen og på opførelsen af de supplerende ungdomsboliger. En bolig på 110 kvm er f.eks. leveret som tre moduler, der hurtigt er blevet samlet og tilsluttet på pladsen. Fordelene ved at løse renoveringsopgaven med præfabrikerede moduler er mange.

Hos Scandi Byg A/S opføres modulerne i en stor, opvarmet hal, hvilket gør det nemt at konkurrere med en traditionel, regnvåd byggeplads. Husene bliver mere tætte og tørre, hvilket gør det nemmere at opfylde energikravene (her 2020). Husene har uden tvivl fået et bedre indeklima – hvilket var de gamle boligers store svaghed. Samtidig er modulbyggeriet effektivt og af høj kvalitet.

Salgsdirektør Jesper Hoffmann fra Scandi Byg fortæller, at firmaet typisk leverer moduler til nyopførte boliger, men ser et stort potentiale i renoveringer som Ryhaven, der er renoveret ned til soklen.
– Ofte er indretningen heller ikke tidssvarende længere, og så er det også planløsningen, der skal opdateres, fortæller han videre.

Moderne boliger

Når man kommer til Ryhaven, er bebyggelsen og skalaen den samme, men ellers er udtrykket helt nyt. Ungdomsboligerne ændrer også billedet lidt. Facaderne var tidligere røde mursten, men er i dag en utrolig flot teglfacade, hvor teglene er lagt som spån. En robust og levende overflade. Indgangspartier og terrasser er markeret med vandret profileret træbeklædning, som er en fin kontrast til de mørke tegl. Generelt kan boligforeningen nu spare store summer på vedligeholdelse af boligerne i Ryhaven. Bebyggelsen ligger i et stort, grønt område, og med renoveringen har man fået genetableret de charmerende gader og stræder, der binder bebyggelsen sammen. I processen med at blive genhuset og flytte tilbage, fortæller beboerne også, at de har lært mange flere af deres naboer at kende!

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 1

Domicil

Blox

Boks-sæt

Bolig

Brunevang

Plus plads minus støj

Ungdomsbolig

Bryggerhuset

Svævende kube til unge på Nørrebro

Bolig

Ceres Park

Skrånende gulstens-modernisme

Lufthavn

CSC phase 2 og Terminal 3

Indretning til større flow af passagerer

Bolig

Den tidligere Købmagergade Skole

Kontrastfuld transformation af skole

Bolig

Farumgade

Tagterrasser i flere niveauer

Forsyningsanlæg

Fjernvarme Horsens Bio Plant

Skarpt og kubisk fjernvarmeanlæg

Skole

Hedensted Skole

Aulaen er midtpunktet

Lager

Jysk

Kolosser med lethed

Bolig

Karréen

Karré i sync med byens rytme

Bolig

Kærholm

Tilsæt kun gondoler

Offentlige kontorer

Københavns Politigård

Nyt liv på ‘Gården’

Bolig

Lysbroengen

Gavlhuse i det grønne

Bolig

Opus Karré 1

Drejende elementer og niveauspring

Bolig

Rådhuslunden

Fra rådhus til boliger

Bolig

Ryhaven

Genfødte boliger med store forbedringer

Ungdomsbolig

Stenfiskerkajen

Forskudte karnapper med udsigt

Bolig og kontor

Valby Maskinfabrik P2 Montagehallen

At bevare og forny på samme tid

Sport

Vandhuset Panteren

Vandhus med landskab