Hedensted Skole

:
marts 2018
Hedensted Skole - gymnastiksal

Skolens gymnastiksal fremtræder i dag lys, luftig og indbydende.

Hedensted Skole - mellembygning

Den nyopførte store mellembygning binder skolen sammen og giver mange og fleksible anvendelsesmuligheder på skolen.

Hedensted Skole - vinduer

Store vinduespartier har tilført lys, luft og en helt ny stemning i skolen.

previous next

Aulaen er midtpunktet

En gennemgribende renovering på Hedensted Skole har skabt et meget lysere miljø

Byggefakta

Hedensted Skole
Østerled 6
8722 Hedensted
Danmark

Bygherre:
Hedensted Kommune
Bygherrerådgiver:
Kjaer & Richter A/S, Sweco Danmark A/S
Totalrådgiver:
Rambøll Danmark A/S
Ingeniør:
Ingeniørfirmaet Viggo Madsen A/S
Areal:
8750 kvm.
Byggesum: 
42 mio. kr.
Byggeperiode:
juli 2016 - december 2017

Efter et markant ansigtsløft er Hedensted Skole via tilbygning og omfattende renovering blevet løftet til et tidssvarende niveau med langt større fleksibilitet og sammenhæng og masser af nytilført lys, plads og luft.

Redefinering af skolens områder

En af de helt store forandringer er tilførslen af den store aula, en nyopført mellembygning, som binder skolen sammen. Den fungerer som et aktivt multirum med et væld af muligheder for anvendelse. F.eks. kan en lydvæg åbnes ind mod et stort musiklokale, og en bred trappe forbinder etagerne og kan i sig selv anvendes til opførelse af musik og teater med videre. Aulaen er skolens nye samlingssted og danner rammen om en væsentlig del af skolens sociale liv, inklusiv morgensamling og morgensang.

Den nye bygning forbinder stedets indskoling med den øvrige skole og omfatter foruden administrationen og produktionskøkkenet også de nye, flotte og funktionsdygtige faglokaler til undervisningen i biologi, fysik, osv., og der er i den nye mellembygning blevet tilføjet syv nye toiletter til skolens i øvrigt velfungerende toiletforhold. En stor forbedring er også det nye skolebibliotek i to plan forbundet med en trappe mellem stueetagen og første sal.

Skolens gymnastiksal var førhen et mørkt og koldt sted, ikke særligt indbydende – men nu er det store lokale blevet åbnet fuldstændig op med store, nye vinduespartier, og opvarmningen sker via strålevarme i loftet. Gymnastiksalen vil fremover også kunne anvendes til andre formål end lige idræt.

Overalt på skolen er der kommet forbedringer i form af nye gulve og vægge, her er blevet malet og ikke mindst blevet opsat nyt LED-lys som erstatning for de forældede armaturer fra 1970erne – og der er installeret ventilationsanlæg til stor forbedring af indeklimaet i klasselokalerne.
Generelt har man ved en redefinering af skolens arealer og rum opnået en langt mere fleksibel indretning, som åbner for flere læringsmiljøer og undervisningsformer, bedre inklusion, samt opholdsmuligheder og arbejdsstationer for små og større grupper. Skoleleder på Hedensted Skole, Vibeke Ancker, forventer sig meget af de nye muligheder, som den gennemgribende forandring vil give.

Væsentlig opgradering

Rambøll Danmark A/S er totalrådgiver og arkitekt på projektet, og bygningskonstruktør og projektleder Peter Lund herfra fortæller:

– Renoveringen og ombygningen af Hedensted Skole har været en meget fin byggeproces, hvor vi har været glade for samarbejdet med bygherren, og hvor det er lykkedes at optimere god kvalitet med pris og tid. Et udbud i fagentreprise er altid lidt en udfordring, men projektet er forløbet fint, på trods af at byggepladsen har været fyldt med mennesker og maskiner – ikke mindst 900 skolebørn i fuld vigør – under en stor del af udførelsen. Ingen er kommet til skade undervejs, hvilket vel næsten må siges at være en præstation i sig selv. Der er i øvrigt udført PCB-sanering i den største af skolebygningerne, og samlet set har projektet været en meget omfattende transformation af skolen til et langt højere niveau.

Peter Lund fremhæver især det nye, sammenbindende musik- og multirum samt den nu lyse og indbydende gymnastiksal med de nye, store vinduespartier.

Arkitekt maa Morten Sparvath Thomassen fra Rambøll Arkitektur tilføjer:

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2018 nr. 1

Domicil

Blox

Boks-sæt

Bolig

Brunevang

Plus plads minus støj

Ungdomsbolig

Bryggerhuset

Svævende kube til unge på Nørrebro

Bolig

Ceres Park

Skrånende gulstens-modernisme

Lufthavn

CSC phase 2 og Terminal 3

Indretning til større flow af passagerer

Bolig

Den tidligere Købmagergade Skole

Kontrastfuld transformation af skole

Bolig

Farumgade

Tagterrasser i flere niveauer

Forsyningsanlæg

Fjernvarme Horsens Bio Plant

Skarpt og kubisk fjernvarmeanlæg

Skole

Hedensted Skole

Aulaen er midtpunktet

Lager

Jysk

Kolosser med lethed

Bolig

Karréen

Karré i sync med byens rytme

Bolig

Kærholm

Tilsæt kun gondoler

Offentlige kontorer

Københavns Politigård

Nyt liv på ‘Gården’

Bolig

Lysbroengen

Gavlhuse i det grønne

Bolig

Opus Karré 1

Drejende elementer og niveauspring

Bolig

Rådhuslunden

Fra rådhus til boliger

Bolig

Ryhaven

Genfødte boliger med store forbedringer

Ungdomsbolig

Stenfiskerkajen

Forskudte karnapper med udsigt

Bolig og kontor

Valby Maskinfabrik P2 Montagehallen

At bevare og forny på samme tid

Sport

Vandhuset Panteren

Vandhus med landskab