Den tidligere Købmagergade Skole
Købmagergade 65
7000
Fredericia
Danmark
Kuben Management A/S har været bygherrerådgiver gennem hele projektet, og bygherrerådgiver Mikael Fauerholm Christensen oplyser, at de har været med i processen helt fra 2012, hvor man i samarbejde med Fredericia Kommune og Boligkontoret Fredericia gik i gang med den indledende projektudvikling med henblik på transformering af skolebygningerne til almene seniorboliger. Bygningsmassen var ikke klassiske boligbygninger, så det krævede grundige forundersøgelser at finde frem til den rette udviklingsmodel.
– En af udfordringerne var f.eks. gymnastiksalene, som ikke egnede sig til etablering af boliger. I stedet er de sammen med andre fællesarealer indgået i nye fællesfaciliteter for Boligkontoret Fredericias midtbyafdelinger, forklarer Mikael Fauerholm Christensen og tilføjer:
– Med et økonomisk grundlag, projektudviklingen og idéoplægget på plads, kunne Kuben Management tage fat på de øvrige faser i processen. Der blev udarbejdet rådgiverudbud for totalrådgivning, som blev vundet af rådgivende ingeniør Bascon (nu Cowi), med Arkitektfirmaet Frost Larsen som underrådgiver. For Kuben Management har projektet været en spændende og udfordrende proces, hvor vi har fået lov til at bringe et stort spektrum af vores kompetenceområder i spil, lyder det fra Mikael Fauerholm Christensen.