Uglevænget
Uglevænget
4623
Lille Skensved
Danmark
- Det tiltalte bygherre, at byggehastigheden nemt kunne skaleres op. Så i takt med at den store interesse for at leje boligerne ud, var det nemt hurtigt at igangsætte de ekstra etaper. Den fleksibilitet tror jeg helt klart på i fremtiden bliver vigtigt for at kunne klare sig i byggebranchen. Vi har ingen store faste omkostninger, men kan alligevel i løbet af to-tre uger fra bestilling levere vægge til 20 boliger, siger Ulrik Juul Andersen
- Systemet har alle de fordele som et moderne lavenergi byggeri kræver, effektiv isolering (lambda 0,031), 100 procent uorganisk uden risiko for råd og svamp, ingen kuldebroer og ingen dampspærre. At det så samtidig er konkurrencedygtig på prisen, hurtig at opføre og godt for arbejdsmiljøet fordi en blok kun vejer tre kilo, får os helt klart til at se lyst på fremtiden.
Solidt udtryk
Rækkehusene på Uglevænget er beklædt med naturskifer på alle facader. Her er valgt meget mørkegrå farve, der giver byggeriet et robust præg. Det brydes af de store vinduespartier og på førstesalen, altaner.
Ved vinduespartierne brydes den mørke naturskifer med træpartier i lyst træ, hvilket bidrager til at give byggeriet et levende præg. Samme træsort er brugt ved byggeriet af de udhuse, der står foran hver bolig og som igen bidrager til et indbydende helhedsindtryk.
Virksomheden Komproment Aps. i Svenstrup J. har leveret såvel tag- som facadeelementer.
Lyst og indbydende
Indenfor er boliger indrettet lyst og venligt. Vægge og lofter holdt i hvidt. Trægulvene er en naturlig kontrast til det meget lyse, der samtidig er med til understrege det indbydende indtryk. Det dominerende rum i alle boliger er det store køkken/alrum, der fungerer som boligens samlende midtpunkt.
Køkkensektionen er indrettet med elementer af god kvalitet, ligesom det er tilfældet med de hårde hvidevarer. I alle køkkener er installeret opvaskemaskine, køle/fryseskab, emhætte og kogeplader samt ovn, alt sammen i bedste energiklasse.
Tilsvarende gælder for vaskemaskine og tørretumbler, der forefindes i boligernes velindrettede badeværelser.
Ikke kun en trappe
I toplansboligerne er trapperne mellem etagerne leveret af virksomheden BV-Trappen A/S fra Snedsted.
Her gælder det, at en trappe ikke kun er en trappe. Den er i dette byggeri en vigtig del af helheden, ikke kun funktionelt, men også designmæssigt.
- Det der har været afgørende har været, hvordan trappen tager sig ud i rummet, fortæller Morten K. Madsen fra BV-Trappen A/S.
- I samarbejde med bygherren har vi fundet frem til, hvilken træsort det skulle udføres i, og hvordan den skulle konstrueres. Det har været afgørende at sikre et godt helhedsindtryk, hvordan det hele hænger sammen, trappe, gulve og de rum det er en del af.
Da beslutningen om, hvilken trappe der skulle monteres i byggeriet var truffet, overtog BV-Trappens egne folk opgaven med opmåling i bygningen, produktion af trapperne på virksomhedens egne produktionslokaler i Snedsted. Herpå transport af de færdige trapper til Ejby, hvor de blev monteret i bygningerne.
BV-Trappen A/S producerer hvert år cirka 1.700 trapper til byggerier i hele landet. Virksomheden ligger i et område af landet, hvor der er rodfæstede traditioner for udførelse af godt håndværk. Men også et område af landet, der ligger lidt langt væk fra de fleste af virksomhedens potentielle kunder.