Bazar Vest

:
Februar 2010

Udvidelsen af Bazar Vest bliver en fordobling af butiksarealet, men bliver også en mere åben struktur med arkader langs facaderne og store butikker til f.eks. møbler. Mellem de tre bygninger vil der både være træer og en del parkeringspladser. Genbrugsland har næsten sin egen bygning for enden af området.

Den nye bygning med plads til 16 butikker har hvert deres stativ til firmanavn, der giver et fint spil til facaden, ligesom de mobile porte til indgangspartierne. Det er ikke svært at forestille sig livet langs butiksarkaden, når butikkerne efterhånden åbner.

Bagsiden af butiksfløjen med bagudgange har også sit eget udtryk med kombinationen af betonelementer og stålkassetter.

De nye værksteder ligger i deres egen lille gade, et niveau under butiksarkaderne. Her handles, vaskes og repareres biler.

De 16 mindre butikker til nonfood-varer er meget lyse og luftige med ovenlys og butik i dobbelthøjde. Ovenpå er der indrettet kontor, tekøkken, toilet m.m.

previous next

Bazar Vest i større skala

Sider

Byggefakta

Bazar Vest
Edwin Rahrs Vej 32
8220 Brabrand
Danmark

Bygherre:
Byggeselskab Olav de Linde
Bygherrerådgiver:
NS Rådgivende ingeniører A/S
Totalrådgiver:
Svend Poulsen A/S
Arkitekt:
Byggeselskab Olav de Linde
Totalentreprenør:
Hoffmann A/S
Areal:
11000 kvm.
Byggesum: 
80 mio. kr.

Rationelt byggeri med plads til individualitet

Byggeriet som helhed er karakteriseret ved en variation mellem de tre bygningskroppe, der alligevel har et fint slægtskab. Bygningerne repræsenterer de forskellige butikstyper, og de to bygninger med flere butikker har et kraftigt udhæng, der giver en god rumlighed og mulighed for at stille varer uden for døren. Også her er der tavler på facaden i strækmetal til ophængning af firmanavne. Låger i strækmetal kan trækkes forbi vinduespartierne som beskyttelse, men kan også anvendes til ophængning af varer eller skilte.

Nybyggeriet er således fint gennemtænkt i forhold til funktionerne og danner en tilpas ramme for et spraglet butiksmiljø. De store butikker, som Istanbul Møbler, har selvstændige baldakiner, der markerer indgangen. Her er facade og udhæng i mørk fibercementplade og højtsiddende vinduer. Der er også ovenlysvinduer, der tilsammen giver en fin fordeling af dagslys i de store butikker.

El:Con Brabrand A/S har udført alle el-installationer i de tre nye bygninger. Herunder belysning, nød- og panikbelysning, kameraer og udvendig belysning. El:Con Brabrand A/S var så tidligt med i projektet, at de foreslog at anvende lysarmaturskinner med ens armaturer i butikkerne, hvilket er en rationel løsning, der giver homogenitet til stedet.

Malerfirmaet Ole Christiansen ApS har udført alt malerarbejde i bygningerne med Genbrugsland og møbelforretningen.

Plads til både standard – og specialløsninger

Morten Svantemann, projektleder fra totalentreprenøren Hoffmann A/S, udtaler, at det har været et anderledes og rigtig spændende projekt, der bl.a. har bygget på et godt samarbejde med bygherren. Men også de andre hovedaktører i projektet har set det positive i byggeriets udfordringer.

Svend Poulsen A/S har været totalrådgiver på udvidelsen af Bazar Vest. Henrik Kristiansen fra Svend Poulsen A/S fortæller, at det har været et spændende forløb, med et tæt samarbejde med bygherre, totalentreprenør og underentreprenører. Svend Poulsen A/S har som totalrådgiver forestået arkitekt- og ingeniørbistand inden for alle fagområder, samt varetaget kontakt med myndigheder.

Selvom projektet er et rationelt byggeri, er der også mere specielle løsninger, der giver stedet sin egen identitet. Brugen af strækmetal er et godt eksempel på både rationelle og specielle løsninger. Fløjen med 16 mindre nonfood-butikker fremstår facade­mæssigt lidt anderledes med betonelementer i stueetagen og stålkassetter i overetagen. Stålfacaden fremstår meget fint og roligt. Facadekassetterne er udført i 1,0 mm stål og med en skjult fastgørelses befæstelse, udført af DS-Stål.

Fornuftige materialer i hvidt

De mindre butikker er allerede udlejet til handlende med tøj, smykker, gaver, maling og andet. Lokalerne er lyse og luftige pga. det dobbelthøje rum og ovenlys. Gulvene er med grå klinker, og lofterne i underetagen med Troldtekt fra L. Hammerich A/S. Det er Troldtekt akustik i hvid, fin struktur med kant k11 monteret med Troldtekt skruer på træforskalling.

En enkel trappe fører til overetagen, hvor der er mere butiks- eller lagerplads, et tekøkken og et kontor. Fra kontoret er der et stort glasparti, hvorved der er visuel kontakt mellem butikken og kontoret. I alt er der leveret 40 glaspartier og 100 døre fra firmaet Trehøje Døre A/S. Dørene er leveret som både massive og branddøre BD30 og BD60, i standardhvid. Desuden har Trehøje Døre A/S leveret fyrkarme tilpasset vægdimensionerne.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 5

Bolig

A-huset

Utopiske boliger til iPod-generationen

Domicil

ALK-Abelló A/S, Skovhuset

Til frokost i skoven

Bilhus

Audi Fredericia

Audi accelerer med nyt koncept

Butikscenter

Bazar Vest

Bazar Vest i større skala

Skole

BGI Akademiet

Efterskole med kubistisk knopskydning

Bilhus

BMW

BMW i Lyngby i Barcelona-linjer

Bolig

Bølgen

Vejles bølgende vartegn

Bolig

Den Franske Have

Stram hvid funkis på Østerbro

Transportcenter

DSV Road

Maskulint ydre og komfortabelt indre

Butik

Føtex Food Odder

Appetitlig indgang til Føtex

Hospital

Gentofte Hospital

Hospitalsarkitektur efter spindelvævsfilosofi

Offentlige kontorer

Jobcenter Haderslev

Jobcenter uden skrankepaver

Skole

Munkegårdsskolen

Munkegårdsskolen går under jorden

Kontorhus

Novi 6

Tæt lukning af IT-park

Transportcenter

Scania Biler

Haller til de største lastbiler

Domicil

Vejlands Allé

Kølig elegance i skifer

Kontorhus

Vitus Bering Innovation Park

Grønt væksthus med skru