Gallerierne
Slotsgade 5a-5b
3400
Hillerød
Danmark
En anden betydende aktør har været S.E. Beton med specielt ansvar for shoppingområdets p-hus. I samarbejde med Rambøll har S.E. Beton udviklet et p-hus-koncept, som er fleksibelt i tilpasning til behov og omgivelser.Der er lagt vægt på rationel modulopbygning, kort byggetid og minimal vedligeholdelse. P-huset opføres som en modulkonstruktion med et 18 m langt basisdæk-element. Elementet er tilpasset parkeringsbåse på 2,5x5 m. Det betyder, at huset rationelt kan bygges, så det passer til det aktuelle behov og har indbyggede, fremtidige muligheder for udvidelse.
Glasfacaden mod Hillerøds nydannede Bytorv er præget af glasløsninger med bl.a. brandglas, Pyroswiss, fra Scanglas. Pyroswiss er er et specialhærdet enkeltlagsglas, der kan fås i tykkelserne 6, 8, 10 og 12 mm.
Gallerierne er plandisponeret med et atrium i fuld etagehøjde med rytterlys og en glasfacade i aluminiumsprofiler mod Bytorvet. Fra det åbne, lyse atrium er der en udsigt, fuld af oplevelser, til butikkerne på gallerietagerne, forbundet med bl.a. rulletrapper fra ThyssenKrupp. ThyssenKrupp har leveret i alt 10 Velino eskalatorer med en gennemsnitsfart på 0,5 m/sek. og løftehøjder op til 5,6 m. Den længste trappe er 14,4 m, oplyser ThyssenKrupp.
I interiøret bemærker man i øvrigt et gennemgående valg af kvalitetsmaterialer, der er med til at udmærke netop dette bycenter. Det gælder således også et bredt program af inventar fra bl.a. Trehøje Døre med såvel glatte pladedøre som massive trædøre. En del specialdøre sikrer mod brand (BD60) og lyd (35 dB). Fra den del af programmet er der fx valgt til ejerboligernes entredøre. Også farvemæssigt er der variation i feltet med hvide og grå nuancer.
- Alle døre er leveret med trækarme, oplyser Trehøje Døre A/S, der er ved at finde et godt fodfæste på projektmarkedet inden for såvel erhvervs- som boligbyggeri.