Louisiana

Modernisering?

Hvor?

En tur gennem dagens 10.000 kvm store Museum for Moderne Kunst, bedre kendt som Lousiana, blænder os ikke med alt det nye, man kan få for 217 mio fondsfinansierede, danske kroner. Private og velgørende institutioner har lagt skillingerne i hatten, og brugt er de til sidste 25-øre. Men til hvad?

Sikkerhed i fokus

Forklaringen er, at alt det nye – og i forhold til oprindelighedens Lousiana i sandhed omvæltende – skal findes under huden. Det hele begyndte med lidt skimmelsvamp og et par spørgsmål til troværdigheden af nogle flade 60'er tage af træ. En international udstillingsarrangør trak sig baglæns, da Humlebæk-museets fortolkning af ordet sikkerhed og sikring ikke var helt kongruent med den globale holdning. Samtidig havde man passeret en septemberdag i 2001, og security blev en obligatorisk del af enhver kustodes standard vokabular.

- Deraf kom det helt store spørgsmål: Hvad nu, Louisiana?, husker arkitekt MAA Thorben Schmidt fra Wohlert Arkitekter, en aldrig svigtende Louisiana-rådgiver siden Vilhelm Wohlerts og Jørgen Bos første museum i 1958. I dag drives tegnestuen af sønnen Claus Wohlert og Thorben Schmidt i fællesskab. At det blev dem, der også skulle bringe Louisiana ind i post-911 perioden, stod ikke til diskussion.

Teknologisk opgradering

I en kort sværmerisk periode troede man, at lidt tagrenovering og en ny vareelevator til sydfløjens køkken var sagens omfang. I dag – fire år senere – ved man, at det – kort fortalt – handlede om at analysere og arkæologisere Louisiana som et ægyptisk gravfund, splitte det i moduler, og derefter på ny bygge det op, men nu med tidens mest hypede teknologiske løsninger fra ståltag og opvarmede termoruder a la autoindustri til sofistikeret look-alike flammeskyende træ og hightech kontrol- og overvågningssystemer, der kan få nationalbanken til at ligne Åben Hus.

Men i den store finale blev den oprindelige arkitekturs autentiske overflader bragt tilbage, hvor man havde fjernet dem, inden renoveringsangrebet. Alle de kendte og elskede detaljer fra arkitekturens faser fra 1958-1998 står i dag tilsyneladende urørte. Ren illusion – og så alligevel ikke.

Den klimastyrede, topsikrede cyborg Louisiana havde rejst sig.

Museet i drift

Under Wohlert Arkitekters ferme ledelse har et imponerende hold af tekniske specialister og kyndige håndværkere været på spil i projektets faser, hvis tidsindstillede variation tillod at holde museet i drift i hele perioden. En af generalisterne i det team var bgb a.s., også kendt som entreprenøren Bertel Gantriis med stor forstand på aptering. bgb var med i den nye, underjordiske teknikkælder, hvor det køle- og ventilationsanlæg befinder sig, der nu sikrer, at luftfugtighed og temperatur i det nye Lousiana altid holder sig punktligt inden for de internationalt vedtagne værdier. bgb forestod alle tømrerarbejder, herunder nedtagning og opsætning af de autentiske konstruktioner, men også en total udskiftning af træværket på pavillonen bag den gamle villa. I dag ligner facaderne stadig de aldersstegne, maritime sortmalede planker. Men materialet er højtrykspresset, cementbaseret Amroc® fra Holbæk Byggemateriale Compagni, HBC.