IBC Kolding

:
marts 2007

Den nye fløj set fra det nordvestlige hjørne. Bemærk kobbergesimsen, der griber fat i den oprindelige del til venstre.

Mørkt trægulv i massiv, røget eg – et nyt produkt fra Woodfloor. Det ses bl.a. i atriets mødebokse.

previous next

IBC blev firlænget

Handelsskolen i Kolding tilføjer hg-fløj i kobber og tegl og med stort atrium

Byggefakta

IBC Kolding
Tvedvej 7
6000 Kolding
Danmark

Bygherre:
International Business College, Kolding
Arkitekt:
Schmidt, Hammer & Lassen A/S
Totalentreprenør:
A. Enggaard A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
4500 kvm.
Byggesum: 
40 mio. kr.

Erhvervsuddannelser har et løbende behov for fysiske udvidelser i lighed med de virksomheder, som de uddanner kommende medarbejdere til. International Business College (IBC) er med afdelinger i fire byer i den kommende Region Syd landets femte største handelsskole. Kolding-afdelingen udvidede for cirka fire år siden, og nu har man gjort det igen.

Begge byggeprojekter er udført med A. Enggaard A/S ved roret. Den nordjyske entreprenør vandt senest en konkurrence på en ny fløj til hg - handelsskolens grunduddannelse. Den var lagt ud som et partneringprojekt, men endte som en totalentreprise med udbudsmateriale og senere detailprojektering ved arkitektfirmaet schmidt hammer lassen i Århus.

Mønster og kobbergesims

Den nye fløj samler og lukker byggeriet mod vest. Huset er på fire etager, hvoraf den nederste er gravet ud som kælder i den ene ende og åbner sig ud mod Kolding havn og fjord i den anden.

De to fløje, som nybyggeriet hæfter sig på i hver ende, har dikteret en fortsættelse af den røde skalmur. Der er kælet for detaljerne, idet stenen fra Randers Tegl er muret i mønster, og bygningen bindes sammen med de oprindelige fløje af en cirka tre meter bred kobbergesims mellem tredje og fjerde etage og et tilsvarende tagudhæng af kobber. Kobberet fortsætter på facaden ud mod gården, men er her ikke trukket så langt ud fra muren.

Indvendigt er bygningen enkel at aflæse takket være det store centralt placerede atrium, der skal fungere som samlingspunkt, koncertsal m.m. for hg-uddannelsen. I bunden af rummet følger man tidens trend med et cirkulerende, indvendigt vandløb ned gennem bygningen.

Oppe under Vitral-ovenlysene er der i to niveauer ophængt mødebokse i crc-dragere af stålfiber, der er fæstnet til en stålramme i boksens bund. Samme ophængningsprincip er anvendt ved den glasbelagte hovedtrappe i atriet. Stål hertil samt til gelændere og flugtvejstrapper er fra Richard Thomsen A/S i Brabrand.

Gulvbelægningen i mødeboksene samt langs ganglinierne i atriet er massiv stavparket i røget eg, et nyt produkt fra Woodfloor AS i Svendborg, som har leveret i alt 970 kvm til byggeriet. Fodlister, ligeledes fra Woodfloor, er bejdset i samme mørke farve.

På de store gulvflader i atriet har Ole Suurland A/S i Randers lagt mørke italienske Ariostea klinker. Steffensens Bygningsartikler A/S i Esbjerg har leveret 790 kvm mørk klinke med navnet Black Ardesia til gulve og 230 kvm lys klinke med navnet Cinzia Honed til bassinbund og -kanter.

De unge vil helst stå eller ligge

I de 22 klasselokaler samt på lærerværelse og kontorer, der alle har indgangsdøre ud mod atriet, har gulventreprenøren Hammelsvang A/S i stedet lagt Egetæpper. Møblementet er en bygherreleverance fra Thorsen Møbler A/S i Århus med Djob borde, Håg stole og Montana reoler i klasser og lærerværelse. De er i farven ”kul”, som matcher dørpartierne. Som Thorsen Møbler selv udtrykker det: En tidløs, elegant, økonomisk løsning, som til hver en tid vil kunne suppleres.

Ud fra en erkendelse af, at unge mennesker foretrækker enten at stå op eller ligge ned, har Thorsen Møbler til elevernes åbne opholdsmiljøer leveret Fat Boy sækkestole og ståborde med barstole, som er en høj udgave af Fritz Hansens ”Ice”.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2006 nr. 6

Butikscenter

Butiksejendom

Effektiv markedsføring i glas og marmor

Butikscenter

Bytorv Horsens

Handelstorv i Horsens

Sport

Essex Park Randers

Ny ramme om Randers FC

Butikscenter

Gallerierne

Shoppingmekka i bymidten

Bolig

Garnisonsparken

Svævende boliger i et levende område

Skole

IBC Kolding

IBC blev firlænget

Bolig

Kompasset

Tårnby 2

Ungdomsbolig

Korallen

"Korallen" - RUC's nye ikon

Museum

Louisiana

Louisiana cyborg

Bolig

Park Risskov

Begynderbolig i nordisk stil

Sport

Prismen

Lærestykke i form og styrke

Sport

Prismen

Lærestykke i form og styrke

Butikscenter

Ringstedet

Tidløst storcenter i Ringsted

Skole

Skolen på Islands Brygge

Skole med let udtryk

Bolig

Strandbyhus

Esbjerg fra alle sider

Bolig

Søfryd

Ny bydel med egen sø

Domicil

WHO

Et smykkeskrin