HK Østjylland

:
juni 2012

Det voksende udhæng giver en enkel men dramatisk effekt og markerer fint bygningens hovedindgang.

Det centrale atrium er et lyst og åbent rum, der også egner sig til at samle medarbejderne. Prikkerne går igen i loftet i stor og lille skala.

Trappen markerer en samling af de to etager. Gulvet i atriet er klinker skåret diagonalt, hvilket giver en elegant helhed.

previous next

Moderne HK-domicil med vrid

HK Østjylland er flyttet i eget hus, der er mere tidssvarende. Udtrykket er enkelt, hvor de små og store detaljer gør en stor forskel

Byggefakta

HK Østjylland
Silkeborgvej 650
8220 Brabrand
Danmark

Bygherre:
HK Østjylland
Bygherrerådgiver:
Grontmij A/S
Arkitekt:
Sahl Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Lyngby Entreprise A/S
Ingeniør:
Dansk Energi Management & Esbensen, Sloth Møller A/S
Andre aktører:
Deko Loft + Væg P/S
Areal:
3000 kvm.
Byggesum:
Ønskes ikke oplyst
Byggeperiode:
juni 2011 - april 2012

Der er en stor kontrast mellem HK Østjyllands placering midt i Aarhus med medarbejderne fordelt på fem etager, og det nye hus med masser af lys og luft. Arkitekturen i det nye byggeri imødekommer HK Østjyllands ønske om at komme ned på jorden og mærke et større fællesskab. Indenfor åbner huset sig op med store, runde ovenlys over atriet, en taghave og en stor grad af transparens. Fra gadeplan opleves huset mere stilfærdigt med den helt enkle, hvide betonfacade. Idet man nærmer sig bygningen springer små cirkler i facaden én i øjnene, og facaden bliver helt anderledes stoflig og levende. Prikker og cirkler er et gennemgående tema i det ellers meget enkle byggeri. En anden flot detalje er dog også med til at give udtrykket prikken over i’et - overetagen ser ud til at være vredet fra underetagen, hvorved der opstår nogle store udkragninger. En enkel arkitektonisk detalje, der også har den funktion, at indgangen og terrassen får et beskyttende udhæng.

Rationelt hus

Thomas Lund fra totalentrepre-nøren Lyngby Entreprise A/S fortæller, at et andet vigtigt parameter i flytningen var et mere energirigtigt byggeri. En sund drift med fokus på at minimere brugen af kunstig belysning er indarbejdet i projektet med dagslysstyring og i øvrigt meget dagslys. Det nye byggeri er opført efter lavenergiklasse 2015, hvorfor der også er integreret solceller i bygningens tag. Det forventes, at man kan spare en halv million kroner om året på vand, el og varme. Bygningen er indrettet med et fleksibelt system, hvor væggene kan flyttes efter behov, hvilket gør det nemmere at imødekomme nye funktioner eller zoner i huset. Thomas Lund synes, det har været en vellykket byggeproces, hvor resultatet også er flot. Lyngby Entreprise A/S er et lokalt firma, der arbejder over hele landet med enten opførelse af kædebutikker eller projekter som HK Østjylland. Opgaven HK Østjylland blev vundet i en udbudskonkurrence i et projektselskab med Pantheon A/S, der er et udviklingsselskab. HK Østjylland ejer grunden, huset er opført på, mens nabogrunden fortsat ejes af projektselskabet.

God plads på den nye grund

Området, HK Østjylland har valgt at opføre kontoret i, er fortsat under udvikling, da mange finder beliggenheden på en udfaldsvej mellem Aarhus centrum og motorvejen attraktiv. De nærmeste naboer i Sødalsparken er Jysk, SOK og Geo også med facader ud mod Silkeborgvej. Tidligere har der på grunden ligget en trælast og andre lignende virksomheder – bygninger på 2-3.000 kvm, der først skulle fjernes fra grunden. Nedbryderfirmaet P. Olsen og Sønner A/S er specialister i den type opgaver og fik ryddet grunden i løbet af en måned, hvor bygningskomponenter også blev sorteret til genbrug.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2012 nr. 2

Hospital

Aarhus Universitetshospital

Sygehusbyggeri i øjenhøjde

Forskningscenter

Agro Food Park

Videnspark smukt plantet i mulden

Bolig

Amalieparken

Populære punkthuse

Butikscenter

Center Nord Silkeborg

Bynære butikker med bagfacader

Domicil

HK Østjylland

Moderne HK-domicil med vrid

Uddannelsescenter

Ingeniørhøjskolen Aarhus

Lineær arkitektur i farver

Skole

Nørrebro Park Skole

Unikt samspil mellem fortid og fremtid

Zoologisk have

Odense Zoo

Blandt savannens dyr

Sundhedscenter

Opnørgården

Sundhedshus med rødder i 1800-tallet

Plejecenter og genoptræning

Plejehjemmet Lindegården

En plads i ældre­institutionernes superliga

Plejecenter og genoptræning

Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatri med et menneskeligt ansigt

Bolig

Randkløvehuse

Tryghed ved gadekæret

Domicil

Science Center Skejby

Fra trykkeri til medico-hus

Butikscenter

Silvan Odense

Byggemarked med højt til loftet

Bolig

Skovbrynet

Asymmetrisk idyl i skovbrynet

Sport

Valby Vandkulturhus

Legeplads for vandhunde

Bolig

Venøgade

Venøgades boligboom