MH Møbler
Bøgekildevej 36
8361
Hasselager
Danmark
Inden byggeriet for alvor kunne tage fat, var Ingolf Jakobsen Entreprenør A/S på banen med maskinerne. De havde entreprisen med jord, kloak, beton, belægning og gartnerarbejde. Et mosehul i den ene ende af grunden skulle erstattes med sand, inden fundamenterne kunne sættes. Ingolf Jakobsen Entreprenør A/S har til huse i Struer, men har opgaver fordelt i hele landet.
Byggeriet ser meget enkelt ud i sin hvide homogenitet, men bag ligger nogle komplicerede konstruktioner, hvor også flere materialer har måttet ‘arbejde sammen’. Gråkjær Industribyg A/S fra Holstebro vandt hovedentreprisen i licitation og tog udfordringen op med den komplekse materialesammensætning i byggeprojektet. Produktionshallen i sandwichelementer i glat, hvid beton er et af Gråkjærs specialer. De 635 kvm administration er bygget op af stueetagen udført i et rockwoolfacadesystem med bagvægselementer i beton og tegl i facaden. Overetagen består af et stålskelet, med pudsede bats på hele facaden. Den murede kerne er også bærende og indgår i den konstruktive del af huset, hvilket gør opbygningen kompliceret med endnu en grænseflade. De høje vinduesnicher krævede også meget præcision i vores tømrerarbejde, fortæller projektleder Torben Mortensen ved Gråkjær Industribyg A/S.
-Vi er meget tilfredse med det flotte projekt og ved at bygherre også befinder sig godt i de nye faciliteter, afslutter projektleder Torben Mortensen.