MH Møbler
Bøgekildevej 36
8361
Hasselager
Danmark
Naturligvis har den sammensatte bygning også givet arbejde til ingeniøren, og det var Arne Elkjær A/S. Der har været nogle specielle brandkrav at tage højde for, idet tagkonstruktionen i produktionen har et stort spænd. Ved stor snelast risikeres at brandadskillelsen ødelægges, og der er derfor arbejdet med en fleksibilitet i konstruktionen. I produktionen er der også gjort plads til speciel udsugning og trykluft og mange ekstra installationer. Også hos Arne Elkjær A/S har de smukke murede vægge krævet ekstra beregninger, inden byggeriet kunne projekteres færdigt, idet de er bærende.
Resultatet er dog ikke til at tage fejl af, – alle detaljer er smukt udført og giver en elegant og stilren bygning. MH Møbler A/S’ nye produktion og administration er et fint eksempel på, at præcise proportioner i de små forskydninger i facaden, vinduesplaceringerne og materialesammensætningen kan give et markant og bemærkelsesværdigt udtryk. Det holder ligesom en god sofa.