Aarhus Universitetshospital
Brendstrupgårdsvej 100
8200
Aarhus N
Danmark
Udviklingen har bragt meget ekstraudstyr til sygehusvæsnet, siden Skejby Sygehus blev opført for 30 år siden.
Intensiv-afdelingen er et af de steder, hvor stuerne er blevet utidssvarende og derfor er hele intensiv-afsnittet bygget om og til. Mængden af udstyr omkring patienten på intensiv er vokset, så sygehuspersonalet fik forringet deres arbejdsvilkår. I det nye afsnit er stuerne placeret nærmest i en vifte omkring overvågningskontoret, hvor læger og sygeplejersker overvåger patienterne op til seks af gangen. Intensiv er opdelt i fire afsnit. Opvågning, hjerteopvågning, voksenintensiv og børneintensiv.
På børneintensiv, på anden etage i den nye bygning, er der samlet en gruppe med otte sengepladser. Et elegant system af skydedøre med glas giver en fin fleksibilitet i forhold til, hvor åbent der skal være mellem intensiv-stuerne. Således bliver rummene også lysere, og stedet virker mindre tilknappet. Overvågningen ligger centralt i forhold til sengepladserne, der alle ligger langs facaden. For at medarbejderne får mere direkte lys, er der placeret ovenlys i overvågningen. De ansatte sidder ved væghængte hæve/sænkeborde på gode kontorstole fra Håg leveret af Duba-B8 A/S. I det nye intensiv har lægerne også fået flere vagtrum, de kan holde pause i på de lange vagter.
å de almindelige sengeafsnit (RCV) er der monteret nye sengestue-paneler, leveret af Duelco A/S. Designet er utrolig gennemarbejdet og på samme tid meget kompakt. Panelet opfylder alle krav og matcher også fremtidige krav. For panelet er det afgørende, at det er rengøringsvenligt, funktionelt og fleksibelt. Overfor patienten er det også afgørende, at designet ikke virker for teknisk og dermed skræmmende.