Parkeston House

:
august 2009

Arkitekten varierer facadeudtrykket med træbeklædning af flugtvejstrappe og køkkenbygningen til højre.

Parkeston House ligger i første parket ud mod havnebassinet.

Den markante solafskærmning med brede lameller fra Solatek. Her ved indgangspartiet med det store glasparti mod sydvest. Hvide Swisspear- plader fra HBC A/S beklæder dele af facaderne.

Betonfundamentet, som huset hviler på for at sikre det mod oversvømmelse, er støbt af N.E. Jørgensen, murer og entreprenør.

Ruminddeling med gips og glas er udført af DEKO loft + væg.

Solide skibsdøre kan lukke for den sårbare del af kælderregionen i tilfælde af stormflod.

previous next

Højt skum på havnen

Dokken – Esbjergs oprindelige eksporthavn – er under forvandling til mondæne erhverv. Foreløbig sidste skud er det H-formede Parkeston House

Byggefakta

Parkeston House
Dokken 10
6700 Esbjerg
Danmark

Bygherre:
Pedersen Gruppen
Bygherrerådgiver:
Kuben Management A/S
Arkitekt:
ID arkitekter A/S
Ingeniør:
Rambøll Danmark A/S
Areal:
8300 kvm.
Byggesum: 
90 mio. kr.

Fisk og flæsk er ikke længere altafgørende for Esbjergs økonomiske ve og vel. Byen, der opstod omkring sin havn for 135 år siden, har i dag mange andre strenge at spille på. De tunge erhverv har gradvist rømmet den centrale del af det store havneområde og giver plads til ny arkitektur som ramme om liberale erhverv og forlystelser.

Helhedsplan

Dokken er det største og mest sammenhængende udtryk for denne udvikling. Langs kajen ud mod det gamle slusebassin, hvorfra de første skibe sejlede landbrugsprodukter over Nordsøen til England, er erhvervsmanden Bjarne Pedersen i færd med at realisere en helhedsplan, der skal give Esbjerg en helt ny og international profil.

Pedersen Gruppen ejer i dag det meste af dokhalvøen. Udtjente bygninger, blandt andet Englandsterminalen til passagertrafikken med DFDS, er revet ned til fordel for nybyggerier. Andre dele, bl.a. en proviantbygning og havnetogstationen, er bevaret og restaureret. Pedersen Gruppen har planer om at opføre Dokken Tower, Danmarks højeste bygning, og et stort hotel. Foreløbig har man bygget Kajen 4 til domstolshus. Beverdingen Gammel Havn på det inderste af Dokken er blevet omskabt og udbygget til anerkendt gourmetrestaurant. Og midt mellem disse to pejlemærker står nu den dobbelte erhvervsbygning Parkeston House, opkaldt efter kajen i Harwich og en af de tidlige Englandsbåde.

Højt udgangspunkt

Parkeston House’s grundplan er udformet som et stort H. De to parallelle tvillingehuse ligger med gavlenes glasfacader ud mod det nordøstvendte havnebassin. Midterstrengen udgør et transparent fordelingsareal med hovedindgang mod sydvest og trappe-/elevatorforbindelse til de fire regulære etager foruden penthouse og kælder.

Al byggeri på dokken starter på en kote, der ligger halvanden meter over kajniveau af hensyn til tidevand og de barske vejrforhold. Fundamentet består af en højvandssikret betonbastion, der udgør en slags promenade og delvis overdækket terrasse.

- Vi kan ikke undgå, at vandet kan trænge ned i kælderetagen, når der indtræffer stormflod. I disse situationer må p-kælderen tømmes for biler og lukkes af. Til gengæld har vi sikret en del af kælderen, som rummer teknikrum og en toiletkerne til restauranten ovenover, mod vandindtrængning. Vi har bygget en dobbeltkonstruktion med pumpebrønde og papmembraner uden om og isat fire vandtætte skibsdøre, som vi købte på et polsk værft, fortæller civilingeniør og projektchef Erling Hjorth Sørensen, Rambøll Danmark A/S, der ud over at have projekteret konstruktioner og installationer har haft byggeledelsen. Parkeston House er opført i fagentreprise efter arkitektoplæg fra ID Arkitekter i Fredericia.

Kraftigt betonfundament

Det barske saltvandsmiljø har krævet grundige betonindkapslinger af samtlige bærende stålkonsoller og jernarmeringer. Dog måtte firmaet N.E. Jørgensen A/S i Tarm, der har udført in situ-betonarbejdet, forinden kappe 60 cm af toppen på de armeringspæle, der er rammet ned i undergrunden. Herved frilagde man pælenes jernkerne, der så kunne bøjes og bindes sammen med den kraftige jernarmering til fundamenter og sokkel. Dobbelthuset hviler på i alt 430 pæle, der når ned i 12-18 meters dybde.

- Til sikring af stabiliteten har vi benyttet vægskiver, som er efterspændt med liner af Skandinavisk Spændbeton. Vindforholdene i Esbjerg er plus 10 procent i forhold til østkysten, forklarer Erling Hjorth Sørensen.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 3

Ungdomsbolig

Bikuben Kollegiet

Kollegium med Utzonske linjer

Sport

CASA Arena Horsens

Stadion i bevægelse

Transportcenter

Danfoss Drives

Hus til kvikke ekspeditioner

Domicil

Electrolux

Transparent æstetik

Domicil

Elektromarine

Eksklusivt domicil med havudsigt

Domicil

Energi Fyn

Energirigtigt domicil

Sport

Greve Multihal

Et hus på idrættens præmisser

Offentlige kontorer

Hans Nansens Gård

Skattepalæ i moderne version

Bolig

Havneholmen

Havneholmen i vifte og vinkel

Domicil

ISC-Huset

Et gadehjørne i Esbjerg

Produktionsanlæg

Kruså Mejeri

Mejeri i stor skala

Transportcenter

Logistikcenter Århus

Logistik i metermål

Bolig

Malterigården

Moderne boliger i molesteret malteri

Offentlige kontorer

Odense Kommune

Nyt liv til den tidligere amtsgård i Odense

Kontorhus

Parkeston House

Højt skum på havnen

Uddannelsescenter

Science Center Sorø

Cirkulært science center

Bolig

Ternelunden

Slanke, funklende funkisboliger