Hans Nansens Gård
Gyldenløvesgade 15
1600
København
Danmark
Hans Nansens Gård på den stærkt befærdede Gyldenløvesgade i København kaldtes tidligere i folkemunde ’Skattepalæet’, hvilket ikke er så mærkeligt, da Københavns Kommunes Skatteforvaltning 1. september 1936 flyttede ind i den markante rødstensbygning, og indtil for nylig har haft deres hovedsæde der.
I forbindelse med ændringer af strukturen i SKAT blev de 20.000 kvm i seks etager ledige, og det blev besluttet at Kultur- og Fritidsforvaltningen skulle flytte sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen i den rummelige bygning, som desuden har den fordel, at den ligger meget centralt i byen og ganske tæt på Københavns Rådhus. De to forvaltninger har før boet spredt på et antal adresser rundt om i byen, så en fælles adresse ville både spare penge og give god mening, da de to forvaltninger med tilsammen omkring 760 medarbejdere har en del overlappende kompetenceområder og samarbejde.
For at tilgodese dette og skabe en helt moderne kontorarbejdsplads var det nødvendigt med en gennemgribende indvendig ombygning og modernisering af bygningen, der desuden skulle indeholde et Borgerservicecenter i stueetagen.
New Office, som er den bærende idé bag projektet, går ud på at tage mest muligt hensyn til den enkelte medarbejder, skabe et kreativt kontormiljø og sikre muligheden for at understøtte ethvert fremtidigt indretningsbehov – også dem som ikke umiddelbart kan forudses på opførelsestidspunktet.
Nogle medarbejdere trives fint i åbne kontorrum, mens andre har det bedst, hvis de kan lukke døren og arbejde uden forstyrrelser – måske er det ligefrem nødvendigt på grund af karakteren af deres arbejde, hvis der f.eks. føres telefonsamtaler, hvor personfølsomme informationer luftes. Grupper af medarbejdere skal kunne mødes uformelt og få en snak i åbne, fællesområder, men også samles i lukkede møderum. Uanset hvor man befinder sig, skal der være adgang til strøm og netværk.
En sådan løsning kræver ikke alene, at der tilgodeses en blanding af åbne kontorrum og cellekontorer, stillerum, åbne møbleringer, loungeområder og lukkede møderum, men også at disse kan ændres og flyttes i fremtiden uden besværlige ombygninger og udbedringer af gulve og lofter efter flytning af skillevægge m.m. På den måde er det muligt for arbejdsmiljøet at ændre og tilpasse sig både den enkelte medarbejder og organisationens krav og ikke omvendt.
Udbudsprocessen var en såkaldt omvendt licitation, hvor bygherren har lagt sig fast på en bestemt byggesum som udgangspunkt, og derefter går ud og indhenter forskellige bud på, hvor meget af det ønskede, man kan få for pengene. Projektet blev udbudt i EU-udbud af Københavns Ejendomme, og der blev udpeget fem totalentreprenører med tilhørende rådgivere til at stille forslag.
Udgangspunktet var at ombygge og modernisere den gamle kontorbygning for at lave et dynamisk og helt tidssvarende arbejdsmiljø for de to forvaltninger, som både havde indbygget fleksibilitet, og som kunne tiltrække og fastholde unge medarbejdere. Blandt budene var et forslag udarbejdet af entreprenørfirmaet Juul & Nielsen i samarbejde med Kant Arkitekter.