Ring 3 OfficePark

:
april 2010

’Ring 3 OfficePark’ i Herlev er blandt andet inspireret af den eksisterende bygningsmasse, som blandt andre tæller en ældre industribygning med let buet tag og store småsprossede vinduespartier.

previous next

Nye perler på motorringen

Langs Motorring 3 ved Herlev er første etape af et nyt kontorkvarter netop færdiggjort. Den første i en række af hvide gennemlyste bygning ligger med perfekte tilkørselsforhold

Byggefakta

Ring 3 OfficePark
Lyskær 5
2730 Herlev
Danmark

Bygherre:
Boka Group A/S
Arkitekt:
Årstiderne Arkitekter A/S
Totalentreprenør:
Hesø Udvikling A/S
Ingeniør:
Arne Elkjær A/S
Areal:
3800 kvm.
P-anlæg:
5700
Byggesum: 
70 mio. kr.
Byggeperiode:
marts 2009 - januar 2010

’Ring 3 OfficePark’. En betegnelse, der dækker over et kvarter, der i løbet af de næste år vil skyde op og komme til at strække sig næsten 300 meter langs Motorring 3. Et område, bygherren Boka Group spår et stort potentiale, efterhånden som ældre ejendomme vil blive istandsat og nybygget. Den arkitektoniske opgave er lagt i hænderne på Årstiderne Arkitekter, og det er et spændende studie i udviklingen af en selvrefererende bydel.

Tema for området

- Vi arbejder med et tema for området, som vi kan kalde den lyse og venlige erhvervsby. En arkitektur, der dels er udformet ud fra områdets behov for lyse og venlige kontorfaciliteter, bygherrens krav, samt med inspiration fra de få eksisterende ejendomme, der bliver en del af det ellers helt nyopførte erhvervsområde, fortæller arkitekt Jonas Snickert.

- De eksisterende ejendomme tæller dels Icopals tidligere domicil, der ligger i krydset mellem Motorring 3 og Mileparken, dels en smuk hvid ældre industribygning med let buet tag og markante småsprossede glaspartier, siger Jonas Snickert og fortsætter:

- Herfra har vi ladet os inspirere til de lyse betonelementer med en facadekomposition af mørke betonfelter, der bryder facaden, og skaber en god kontrast ­– et udtryk, der skal gå igen i hele området, og give en fælles identitet. Selvom vi arbejder med et fælles formsprog med lyse, enkle bygningskroppe og horisontale vinduesbånd, er det dog meget vigtigt, at alle bygninger kommer til at have deres eget personlige udtryk.

International kvalitet

Lejeren ønskede sig et domicil, der afspejler koncernens internationale størrelse og forankring. En stemning, man let gribes af, når man står for foden af den seks etager høje hvide bygning. Jonas Snickert forklarer:

- Lejeren ønskede et åbent og nutidigt hus, med muligheder for fleksibelt teamwork, dog uden at det måtte blive for prangende. Ud fra dette tegnede vi et gennemgående atrium, der fordeler lys og luft, heromkring har vi derefter fordelt arbejdspladserne i et landskab af cellekontorer og fleksible storrumskontorer.

Bygningen er opført i en ordinær byggeteknik, med skelet af ekstruderede dæk og søjler leveret af Spæncom, der også har leveret den mørke og lyse facadebeton. Indvendig er der enkelte stabiliserende kerner, hvortil Swedoor-Jeld-Wen har leveret branddøre af typen BD30 og almindelige massive døre, inkl. karme med fremspring.

Danmarksrekord i støbning

Hesø Udvikling har været totalentreprenør på byggeriet og har haft mange spændende udfordringer. Henrik Munk Thomsen fortæller:

- Lejeren har sammen med Boka Group og os haft en god fortløbende dialog hele vejen igennem, derfor har vi kunnet skabe lige præcis det hus, lejeren ønskede i første omgang. Denne pingpong har betydet, at vi ofte måtte revurdere og lægge planer om, men det er også i denne proces, vi har lært mest.

Med denne innovative tilgang har man, udover at have skabt et skræddersyet hus, også slået en flot rekord. Den stabiliserende bundplade under huset – på 650 mm tykkelse – er nemlig støbt in situ med en enorm hastighed. 

- Betonpladen på 2.400 kvm blev armeret til tænderne med op mod 100 tons jern, hvorefter adskillige vognlæs beton blev kørt til byggepladsen hen over 12 timer. I løbet af støbningen holdt betonværket ekstraordinært åbent, så vi undgik støbeskel, og kunne få leveret de 160 kubikmeter beton i timen. Med så store volumener ligner et vognlæs altså en dråbe i hjørnet.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2010 nr. 1

Uddannelsescenter

AMU Center Fyn

AMU Center med egen køreskole

Forskningscenter

Cobis

Troldmandens værksted

Distributionscenter

Dansk Supermarked

Lager og landskab i storskala

Kontorhus

Den Nye Tobaksfabrik

Tobaksfabrikken gløder påny

Kontorhus

Fairway House

Finale i Golfparken

Plejecenter og genoptræning

Hejmdal - Kræftpatienternes Hus

Storsindet og komplekst værk af Gehry

Plejecenter og genoptræning

Hospicegården Filadelfia

Det sidste hjem med hjerte og omhu

Domicil

Jysk

Udvidelse på Jysk

Bolig

Lyngby Søpark

Naturvenlige og kontrastrige boligblokke

Kontorhus

Odense Nye Silopakhus

Kontorer i historisk pakhus

Domicil

Prent Thermoforming

Solid uden at være bastant

Kontorhus

Punkthusene

Rum for viderekomne

Hospital

Regionshospitalet Holstebro

Renovering omkring et flygel

Kontorhus

Ring 3 OfficePark

Nye perler på motorringen

Sport

Rødovre Skøjte Arena

Sportshal i to etager

Offentlige kontorer

Skattecenter Haderslev

Skatten i moderne version

Bolig og kontor

Søhuset

Urban facadearkitektur i Silkeborg

Bilhus

Terminalen København

Tysk præcision – dansk elegance

Bolig

Udsigten

Vifteform med udsigt

Ungdomsbolig

Via University College

Rationelle ungdomsboliger i fin gårdstruktur

Shoppingcenter

Waves

Waves – nyt liv til Hundige Storcenter

Domicil

Wrist Group

L-formet domicil i elegant beton