Vitus Bering Innovation Park

:
Februar 2010

Vitus Bering Innovation Park er et spændende byggeri, der på afstand viser en flot dynamik og sammenhæng med de skrå glasbånd mellem facaden og tagterrassen.

Det centrale atrium med den spiralformede, grønne trappe er stedet, hvor tanker, idéer og erfaringer vil udveksles. Store ovenlys giver en fin stemning til rummet.

Vitus Bering Innovation Park er et klasse 1-energihus med 3-lags glas. Imellem glassene er der persienner med sensorstyring. Persiennerne er leveret af Hagen A/S.

Ovenlysene giver loftet en skulpturel effekt, der ændres afhængigt af dagslysmængden og solens orientering.

Undervisningsrummene kan lægges sammen to og to ved at åbne foldedøren. Belysningen indbygget i loftet er fra Thorn Lighting A/S.

previous next

Grønt væksthus med skru

Sider

Byggefakta

Vitus Bering Innovation Park
Chr M Østergaards Vej 4A
8700 Horsens
Danmark

Bygherre:
VIA University College, Foreningen Energi Horsens
Bygherrerådgiver:
Bascon A/S
Arkitekt:
Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S
Totalentreprenør:
E. Pihl & Søn A/S
Ingeniør:
Grontmij / Carl Bro A/S
Areal:
8000 kvm.
Byggesum: 
100 mio. kr.

Dynamiske facader

Selv på lang afstand eller i mørke fremstår den nye Vitus Bering Innovation Park som et yderst dynamisk og levende hus. Med et tiltet bånd i glas omkring hele bygningen opleves bygningen som skruet op af jorden. Dette ’optiske bedrag’ er meget flot og giver samtidigt en fin indramning af den øverste etage med tagterrasse og fælles mødefaciliteter. Heroppe fra er der udsigt over Horsens Fjord og byen. Dette ydre spiralbånd hænger arkitektonisk sammen med den indre trappespiral og udtrykker tilsammen de spirende, skæve, fremadrettede tanker, som  stedet forventes at fostre.

FP Alu-Glas A/S har leveret en totalinddækning i alu/glas omkring huset. De tiltede bånd af profilit­glas har været en spændende logistisk udfordring fra de 300 arbejdstegninger til den praktiske opsætning i hele husets højde. Men resultatet er også virkelig spændende! FP Alu-Glas A/S har desuden leveret de runde ovenlys og alle yderdøre ud over mellemgangen i glas til de eksisterende bygninger og et nyt vindfang. Facaden blev undervejs ændret i forhold til energiklassen, og der er derfor leveret 3-lagsglas på i alt 6 cm tykkelse! Der er dog blevet plads til persienner indbygget i ruderne på alle facader undtagen nord. Deres grad af åbenhed er styret af solsensorer. Persiennerne er leveret af Hagen A/S i Frederikshavn.

De lette og changerende glasfacader er bygget uden på et betonhus med elementer fra Spæncom A/S, som har leveret huldæk, søjler, bjælker og vægge. De nederste to etager er støbt på stedet af Ingolf Jakobsen Totalentreprenør A/S, der også har været ansvarlig for bortkøring af jord (også forurenet jord), kloakering og belægninger. Belægningerne er et nyt, stort parkeringsområde lidt væk fra den nye bygning.

Merkantile interesser

De seks etager opløses delvist øverst og nederst i bygningen. Det tiltede bånd er med til at understrege åbningerne nederst, ved at båndet løfter sig. En rampe halvt under huset er en integreret brandvej til hele Campus Horsens. Nederst i bygningen er i øvrigt samlet en stor ventilationsbygning og en række sekundære undervisningslokaler. Vitus Bering Innovation Park har en selvstændig ledelse og sekretariat samlet på de nederste etager sammen med Horsens Erhvervsråd og Væksthusledelsen.

VIA University College har studerende fra Teknisk-Merkantil Højskole, hvor man blandt andet kan studere Global Business Engineer, IT-Engineer, Marketing Manager og flere andre fag. Center for Innovation og Virksomhedsudveksling flytter også ind i bygningen og leverer kompetencer inden for ledelse, projektledelse og tilbyder kurser og facilitering i idégenerering. Foreningen Energi Horsens bliver både en del af stedet, men yder også økonomisk støtte til iværksættere og innovative virksomheder, gerne bosiddende i Vitus Bering Innovation Park.

For de mange lejere af kontorfaciliteter er der også en række fordele som i de kontorfællesskaber, der efterhånden er åbnet mange steder i landet. Her er en udbygget IT- infrastruktur, reception, postsortering, kopirum, tekøkken og ikke mindst adgang til mødecenteret på tagetagen. Undervisning og erhverv er overordnet fordelt så undervisningslokalerne er samlet på bygningens smalle sider mod nord og syd, mens de varierende erhvervslejemål er samlet på ’langsiderne’ i mindre dybe rum. På alle etager er der både undervisning og kontorpladser, hvorved der er lagt op til mere kommunikation og integration mellem husets ejere.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2009 nr. 5

Bolig

A-huset

Utopiske boliger til iPod-generationen

Domicil

ALK-Abelló A/S, Skovhuset

Til frokost i skoven

Bilhus

Audi Fredericia

Audi accelerer med nyt koncept

Butikscenter

Bazar Vest

Bazar Vest i større skala

Skole

BGI Akademiet

Efterskole med kubistisk knopskydning

Bilhus

BMW

BMW i Lyngby i Barcelona-linjer

Bolig

Bølgen

Vejles bølgende vartegn

Bolig

Den Franske Have

Stram hvid funkis på Østerbro

Transportcenter

DSV Road

Maskulint ydre og komfortabelt indre

Butik

Føtex Food Odder

Appetitlig indgang til Føtex

Hospital

Gentofte Hospital

Hospitalsarkitektur efter spindelvævsfilosofi

Offentlige kontorer

Jobcenter Haderslev

Jobcenter uden skrankepaver

Skole

Munkegårdsskolen

Munkegårdsskolen går under jorden

Kontorhus

Novi 6

Tæt lukning af IT-park

Transportcenter

Scania Biler

Haller til de største lastbiler

Domicil

Vejlands Allé

Kølig elegance i skifer

Kontorhus

Vitus Bering Innovation Park

Grønt væksthus med skru