Jysk
Lars Larsens Vej 10
7171
Uldum
Danmark
– Den nye højlagerbygning ligner de øvrige tre, men er noget større i højden og bredden, og arkitekturen følger det eksisterende. Denne bygning er i modsætning til de andre haller blevet pælefunderet, forklarer Jørgen Mogensen. – Ellers er bygningsfremgangsmåden den samme som hidtil, og det interne, bærende reolgitter og automatiserede lagerstyringssystem er det samme. Der er tale om en naturlig forlængelse af en eksisterende, harmonisk enhed. Der er anvendt betonelementer som hovedkonstruktion med ikke-brandbare mineralulds-stålsandwichpaneler.
– Den store opgave i dette projekt har været processtyringen, og der har været nogle udfordrende og i hvert fald tidskrævende godkendelsesprocedurer omkring brandsikring. Jordarbejdet tog også lidt længere tid end forventet, men ellers er projektet forløbet meget fint efter planen, slutter arkitekt Jørgen Mogensen, som indskyder, at Ak83 Arkitekter A/S også er i gang med et andet stort lager- og distributionsbyggeri for Jysk i Bulgarien. Faktisk er det endnu større end dét i Uldum.