Odense Kommune

- Lysgårdene har vi givet et markant løft. Tidligere var disse rum overdækket med noget drivhuslignende, som slet ikke fungerede. Det støjede, når det regnede, og det var ikke tæt. Lysgårdene var oprindeligt udendørsområder, men det blev lukket med et tag på et tidspunkt, fordi afløbene ikke fungerede. Vi har skiftet taget med en ny overdækning, som er tidssvarende og moderne og giver det lys til rummet, som gør det langt mere attraktivt at opholde sig i, siger Allan Lyngby Høier Edske, som fortæller, at udgangspunktet har været at skaffe mere lys ind i bygningerne via lysgårdene og de nye tagkonstruktioner, som er opført af Ryslinge Tagdækning A/S.

- Vi har forsøgt at give rummene noget stoflighed og varme med asketrælister. Vi har endvidere etableret en gangbro, som ikke var her tidligere. Vi har givet de her rum et stort løft, så de reelt kan bruges til mindre møder og andre ting. På den måde er det moderniseret, så det kan bruges i det daglige arbejde, og det har været en af de store opgaver i renoveringen at få disse åbne rum til at fungere, fordi de bryder de lange gange med kontorer og derfor bliver vigtige områder i bygningerne, som kan bruges til forskellige ting.

Funktionelt og modulært

Det er oprindeligt den kendte arkitekt Jørgen Stærmose, der døde 86 år gammel i 2007, der har tegnet Amtsgården. Han har sat sit præg på mange bygninger i Odense med sit klare og præcise formsprog som var funktionalismen. Hans ofte kubistiske bygninger ses overalt i Odense. Amtsgården var præget af hans ideer om funktionalisme. Den dag i dag er Stærmoses grundideer stadig til stede i bygningerne, men farvevalget er lysnet og gjort mere roligt i forhold til det oprindelige udtryk med røde, grønne, blå og gulve farvekombinationer.

- Vi fik tegninger som det så ud dengang. Det hele er meget modulært, så man altid kan lave et nyt kontor eller lave et eksisterende større. Det har gjort det nemt at lave om på størrelsen på kontorerne. Der er holdt fast i kontorerne, hvor der i dag både er enmandskontorer og der i nogen sidder to. Ét sted har man væltet alle vægge og gjort det til et åbent kontormiljø, men det er hele tiden sket efter brugernes ønsker, siger Allan Lyngby Høier Edske, der mener, at ideerne om at lave den gamle, mørke amtsgård om til en moderne arbejdsplads, er lykkedes.

- Der er markant forskel på det gamle til det nye. Det er lykkedes – med de midler, der har været til rådighed – at skabe nogle moderne kontorlokaler, som er lyse og indbydende. Det har vi kunnet gøre, selvom vi har måttet vælge at beholde de eksisterende gulve og ikke renovere noget udvendigt på bygningerne ud over vinduerne. Vi beholder også solafskærmningen til vinduerne og reparerer de gamle motorer i stedet for at installere nye systemer.

- Samlet set sparer det penge på budgettet, siger Allan Lyngby Høier Edske og forklarer, at man også har sparet penge ved at male eksisterende døre. De steder, hvor der er i sat nye døre er det Swedoor-Jutlandia, der har leveret dørene.

- Den største udfordring har været at prioritere i forhold til budgettet og få det hele til at gå op i en højere enhed med brugerne og vores ideer. De arkitektoniske ambitioner har vi måttet holde lidt igen på, da bygningerne låser os ret meget. Derfor har det vigtigste i renoveringen været brugernes ønsker. Det har været spændende at fokusere på de kerneområder i bygningerne, hvor det har været muligt at lave en markant forskel. Og det fungerer, siger Allan Lyngby Høier Edske.