Plejecenter Solhøj

:
marts 2020
Plejecenter Solhøj - fællesarealer

Fællesarealerne på hver etage er delt op fra de fælles køkkener og gjort hyggeligere ved, at facadens teglsten er inviteret indenfor.

Plejecenter Solhøj - wellness rum

Wellness-rummet byder både på spa, massage og programmerbar bruseniche i afdæmpede omgivelser.

Plejecenter Solhøj - udearealer

Med Plejecenter Solhøj har Entreprenørfirmaet Poul Pedersen A/S og P+P Arkitekter lagt stilen for hele Hammels nye bydel. De små haver med demens-venlig belægning lægger op til fællesskab i kvarteret.

Plejecenter Solhøj - indgang

Beboerne kan let komme til at tømme deres postkasser uden at gå udenfor. Når de alligevel har været på tur, sørger den nedlagte Ege Entryline 10 mm måtte med sort tekstilindlæg for at fange smuds.

previous next

Nybygget plejecenter skal give ældre et værdigt liv

Sider

Byggefakta

Plejecenter Solhøj
Dommerparken 15
8450 Hammel
Danmark

Bygherre:
Favrskov Kommune
Arkitekt:
P+P arkitekter a/s
Totalentreprenør:
Poul Pedersen A/S
Ingeniør:
Drias Rådgivende Ingeniører
Andre aktører:
Egetæpper A/S, Contiga Tinglev A/S
Areal:
5000 kvm.
Byggesum: 
127 mio. kr.
Byggeperiode:
oktober 2017 - november 2019

Det er let for byens borgere at bruge husets café eller gå direkte videre til wellness-afdelingen. Når dørene til denne afdeling glider i bag én, forsvinder den insisterende summen fra køkkenmaskiner, og et dæmpet lys viser vej langs gelænderne ned ad den mørke gang. Brune akustikplader holder både lyd og lys på lavt blus, så man effektivt ledes over i en mere afslappet tilstand.

Her findes fitnessrum, behandlerrum (som for eksempel kan lejes af frisører og fodterapeuter) og husets hovedattraktion: et regulært wellness-rum. De brune akustikpaneler går igen på endevæggen i dette store rum, som ellers er beklædt med store, lysegrå klinker. Rummet er indrettet med massagestol, spabad og et avanceret brusebad, som kan forprogrammeres efter den enkeltes ønsker. Derudover er der også her god plads, så både personale og borgere let kan komme rundt uanset opgaven og eventuelle handicap.

Hver af Plejecenter Solhøjs tre etager over stuen er bygget op om et stort og lyst fælleskøkken. Når man ankommer via elevator eller trappegang, mødes man med duften af friskbagt brød. Inventaret er opsat, så borgerne let kan inddrages i de opgaver, som hygiejnehensynene tillader. De flotte røde teglsten er ført videre fra facaden, så de bryder de hvidmalede, fuldspartlede vægge i fællesrummet. Her skaber kontrasten hyggelige kroge til sofaer, TV og alkover.

Følelsen af hjemligh ed er øget af, at personaletoilet, grovkøkken og vaskerum/bryggers er skjult bag hver etages fælleskøkken. Personalet er aldrig langt fra beboerne, da rummene til dokumentation og andet arbejde er placeret ud til fællesområdet. For at gøre den detalje helt tydelig, er afskærmningen i klart glas.

På Plejecenter Solhøjs øverste etage er der kun en enkelt fløj boliger til fælleskøkkenet. Her er til gengæld 180 graders udsigt og mulighed for udvidelse med en fløj til 12 beboere. Hver etage kan desuden udvides i længden, så Plejecenter Solhøj i alt får 16 boliger ekstra.

Et værdigt liv

Plejecenter Solhøjs 5.000 kvadratmeter er fordelt i en kryds-struktur med en lavere bygning i forlængelse af den ene fløj. Denne bygning rummer 18 værelser til korte ophold og tre til akutte ophold på maksimalt 72 timer. Beboerne behøver kun at gå ud ad døren i de store boliger for at komme til den nærmeste træningsmaskine, og i gangarealet er der opsat en lift til træning af gang uden høj belastning på benene.

Bygningen opdeler funktionerne effektivt, så hverken personale eller beboere oplever meget uvedkommende trafik. Beboernes værdighed og privatliv er i fokus hele vejen rundt. De kan let tage elevatoren fra de øvre etager ned til postkasserne i indgangspartiet – uden at gå gennem andre afdelinger eller tage overtøj på.

De faste toværelses boliger er indrettet hjemlige og fleksible med diskrete hjælpemidler – f.eks. er lifte skjult i ovenskabe. Flere badeværelser har toiletter, der både vasker og tørrer, så beboerne ikke skal have personalets hjælp til toiletbesøg. Dørene låser automatisk op, når beboeren med det rigtige armbånd nærmer sig, så ingen skal leve med uanmeldte besøg.

Dørenes sidepartier har høje vinduer, hvor beboerne kan få opsat gardiner. Men flere har i stedet valgt at ophænge en lille dekoration. Vinduerne giver mere lys og tryghed. På mange andre plejecentre holder beboerne dørene åbne for at følge med i livets gang på afdelingen. Det kan her ske gennem vinduet, så støjniveauet i afdelingen holdes nede til glæde for alle.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2020 nr. 1

Hospital

Akutsygehus Fase 2, Sygehus Sønderjylland

Fjerde gang er harmoniens gang for akutsygehus

Kontorhus

Boxit

Signaturbyggeri med et twist

Kontorhus

Cowi, Nobelparken

Cowi kontorkompleks afslutter Nobelparken

Bolig

Holbæk Fjordtårn

Mellem hav og by

Bolig

Karolinehaven

Det rolige element

Hospital

Kvinde-Barn Hus, Regionshospital Nordjylland

Timet og tilrettelagt sygehusbyggeri

Bolig

Magnolieholm

Holmgang

Plejecenter og genoptræning

Plejecenter Solhøj

Nybygget plejecenter skal give ældre et værdigt liv

Forlystelsescenter

Racehall CPH

Søjlefri gokartbane med Ferrari-rød indgang

Sport

Royal Stage

Fleksibel multihal med sovepladser på toppen

Bolig

Skademosen

Trærester bliver til boliger

Skole

Skolen i Bymidten

1800-tallet møder nutiden i skolebyggeri

Bolig

Skøjtehaven

Boliger bygger bro

Bolig

Østerlunden Byggefelt 1-4

Nyt liv til den gamle COOP-grund i Odense