Ikea Tåstrup
Mårkærvej 15
2630
Tåstrup
Danmark
- Med et krav om de optimalt robuste og holdbare overflader er alle dørene leveret med overflader af lysegrå laminat, kantet med hård PVC, oplyser Jeld-Wen Door Solutions A/S. Med samme motiv er karmene af stål, og mange er leveret med sidelys af glas i stålrammer. I det righoldige udvalg finder man både brandversioner - som BD30 og BD60 - og lyddøre. Hvor der er behov - f.eks ved kundetoiletterne - er dørene i tilgift forstærket med sparkeplader af stål i en højde af 300 mm.
Og blandt bidragyderne til det færdige resultat bør man retfærdigvis også nævne malerholdet fra Petersen & Andersen A/S, der stort set har været i gang med pensler, ruller og malingssprøjter overalt inde i huset; selv vurderer projektleder Morten Larsen, at 25.000 kvm er blevet behandlet.
Processen har typisk været en opstart med spartling, fulgt af grunder og primer, afsluttende med den gennemgående helt hvide (NCS 0500) overfladebehandling. Undtagelsen er lofterne over de nedhængte butiksgrids: De er alle færdiggjort med sprøjtemaling og i en lys grå nuance (NCS 2500).
I kontorsektionen har Petersen & Andersen slået sig løs efter en farvesætning af Ikeas eget valg med kulører fra den sprælske del af kromatografien. Op til en halv snes forskellige nuancer er sluppet løs i fordelingskorridoren!