Ikea Tåstrup
Mårkærvej 15
2630
Tåstrup
Danmark
- En opgave af rekordstore dimensioner med masser af udfordringer, vurderer Morten Larsen. De opstod, når arbejdet skulle udføres i etaper, indpasset i de øvrige entrepriser og, når malerne skulle arbejde uden at forstyrre varehusets daglige drift. Det krævede f.eks, at malerne var i gang fra 21-04, indtil de første vareankomster.
For sandheden om, at har man set et Ikea, har man set dem alle, er således let modificeret her i Tåstrup. Det skyldes ikke alene, at det er et af familieklenodierne fra de tidligste år, der her tilpasses moderne tider. Men lige så bemærkelsesværdigt, at hele den gennemgribende proces har fundet sted, uden at den enorme butik har stået stille så meget som en enkelt dag. At rive ned, flytte vægge og lægge tag uden at genere hverdagens tusindvis af kunder har krævet snilde, viden og konduite fra alle involverede i den store byggeplads mange fagentrepriser, der er blevet fermt og professionelt styret af et hold ingeniører fra OBH Gruppen i Odense.
- Faktisk er det sådan, oplyser byggeledelsen, at Ikea har været i stand til at ikke bare at opretholde, men også præstere en stigende omsætning i byggeperioden.