Nørrebro Park Skole
Hans Egedes Gade 3
2200
København
Danmark
- Vi forventer, at der også indenfor skolebyggeriet vil komme flere krav om åbenhed og en indretning, der understøtter undervisningens formål, snarere end danner en passiv ramme, mener Lars Birk Biller. Et eksempel på Nørrebro Park Skole er glaspartierne ved sports- og gymnastiksalene, der sikrer et flot og underholdende udsyn over aktiviteterne. Glasfoldedøren leveres med glas i max bredde 1.000 mm, max højde 2.500 mm.
Skandi·Bo Indoor fremhæver et godt samarbejde med kunstneren Malene Bach, der havde ansvar for ikke bare farvesætning og kunstnerisk udsmykning, men som også skabte det markante design i interiørets silketrykte glas.
- Det er en stor tilfredsstillelse, når det lykkes at skabe det usædvanlige. Her er silketrykket ikke bare en funktion for at synliggøre glasset, men et æstetisk bidrag, lyder rosen fra Lars Birk Biller, Skandi·Bo Indoor.
I den gennemgående skoleindretning er det et tema, at funktion til betjening af dagligdagen går hånd i hånd med en farve – og designholdning, som giver sig udtryk i alt fra totalmøbleringen, leveret af Scan Office, til klasserummenes audiovisuelle hjælpemidler i form af Smart Boards™ fra Solutors A/S.
Solutors står bag leveringen af i alt 19 nye interaktive skærme fra producentens type 600 serie i bredformat. Denne LCD-skærm kombinerer enkeltheden i en interaktiv tavle med dynamikken i en fladskærm. Der er direkte adgang til alle digitale dokumenter til en effektiv undervisning, oplyser Solutors.
Skandi·Bo Indoor fremhæver et godt samarbejde med kunstneren Malene Bach, der havde ansvar for ikke bare farvesætning og kunstnerisk udsmykning, men som også skabte det markante design i interiørets silketrykte glas.