Pulsen i Salling

:
december 2014
Pulsen i Salling-front
Pulsen i Salling-svømmebad

Stedets wellnesscenter byder på et varmtvandsbassin, der også egner sig til genoptræning. Processing Danmark har leveret vandbehandlingsanlægget.

Pulsen i salling-aktivitetsrum

Aktivitetsrummet er som et gadeforløb, der binder de forskellige funktioner og bygninger sammen.

previous next

Pulsen op i Salling

Pulsen i Salling er et multihus for borgerne i landsbyen Balling ved Skive. Huset rummer både sundhedscenter, wellness- og fitnesscenter og kulturcenter – et lokomotiv for byens udvikling

Byggefakta

Pulsen i Salling
Stadion Allé 3
7860 Spøttrup
Danmark

Bygherre:
Den selvejende institution Pulsen i Salling
Bygherrerådgiver:
AA Konkurrencer
Arkitekt:
Elkjær Arkitekter M.A.A.
Hovedentreprenør:
Processing Danmark
Ingeniør:
Bascon A/S
Andre aktører:
Cembrit A/S
Areal:
4500 kvm.
Byggesum: 
42 mio. kr.

Ligesom de store byer har brug for fyrtårne, har landsbyerne brug for projekter, der tiltrækker sig aktiviteter. Sådan et har landsbyen Balling på Salling i Skive Kommune netop fået. Her har borgerne og erhvervslivet sat et stort og topmoderne multihus i søen. Det hedder Pulsen i Salling og har kostet 42 mio. kr.

Det var Elkiær + Ebbeskov arkitekter, der vandt den åbne arkitektkonkurrence om Pulsen i Salling. Deres løsning er et moderne og miljømæssigt bæredygtigt byggeri med fokus på lavt energiforbrug og miljøvenlige materialer. Med Pulsen i Salling kan borgerne i Balling glæde sig over et nyt sundhedscenter, et nyt wellness- og fitnesscenter og et nyt kulturcenter.

Pulsen i Salling er en multifunktionel bygning, hvor en lang række aktiviteter er samlet under samme tag, så man får ét stort lokomotiv for byens udvikling. Pulsen i Salling er et både kulturelt, musisk, kunstnerisk, hobby- og håndværksmæssigt samlingssted. Det er bygget sammen med den eksisterende idrætshal i Balling, og de nye centerfaciliteter udgør godt 4.500 kvm. Kultur- og aktivitetsdelen omfatter lokaler til maleri, tegning, keramik, it og musik. Herudover er der en multisal på ca. 300 kvm til træningslokale, dans, teater, mindre koncerter, festmiddage etc. Multihusets moderne sundhedscenter er på 636 kvm og skal samle praktiserende læger, fysioterapeuter, kiropraktorer, tandlæger m.m.

For de lokale virksomheder er multihuset også et aktiv, når de ønsker at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft, og for dem er det et plus, at de kan tilbyde deres medarbejdere gode fritidstilbud. Pulsen i Salling er i øvrigt kåret af Lokale og Anlægsfonden som det projekt, der på landsplan skal være foregangsprojekt for fremtidens sundheds-, kultur- og idrætsprojekter med særlig vægt på bæredygtighed samt en nyskabende arkitektur.​

Bæredygtige elementer

Efter Lokale- og Anlægsfondens opfattelse er der skabt et eksempel på, hvordan arkitektur og teknik kan spille sammen og overordnet skabe nytænkende rammer om idræt, kultur og sundhed. Samtidig kan de enkelte tekniske og materialemæssige løsninger inspirere andre inden for idræts- og kulturbyggerier.

Pulsen i Salling er bygget udenpå den eksisterende idrætshal i Balling. Det er lidt misvisende at kalde det et multihus, for det er snarere en lille overdækket idræts-, kultur- og sundhedsby. Den centrale del er aktivitetsrummet på 725 kvm, der binder de forskellige funktioner og bygninger sammen under ét tag.

Udenfor er det også lykkedes at binde bygningsmassen sammen. Eksempelvis har Cembrit leveret Natur HD fibercementplader til facadepartier og bølgetagplader, så tag og facade – hele byggeriet rundt – matcher hinanden.

- Oprindeligt skulle der kun nye tagplader på tilbygningen, men bygherren valgte at udskifte det hele og opnå et ensartet udtryk på hele taget, fortæller projektkonsulent René Lohmann fra Cembrit.

Cembrit har leveret cirka 2.500 kvm tagplader og facadeplader.

Hygiejne i højsædet

I forbindelse med stedets wellnesscenter er der etableret et varmtvandsbassin – med en godkendt vandtemperatur på 34°C – på ca. 85 kvm og højt vandspejl.

Sider

Andre byggerier i Byggeplads.dk 2014 nr. 5

Uddannelsescenter

Aalborg Universitet

Aalborg-modellen i størrelse 1:1

Bolig

Amager Strandpark

Amager royal

Bolig

Bolværket

Monumental på Teglholmen

Butikscenter

Copenhagen Designer Outlet

Fra dagligvarer til et paradis for mærkevarer

Lager

DSV Roskilde

Lagerhaller præget af lys og rummelighed

Uddannelsescenter

Herning Gymnasium

Plads til begejstring på Herning Gymnasium

Sport

HFK Fodboldstadion

Stadion med mere

Ungdomsbolig

Katedralen

Ungdomsboliger på første parket

Plejecenter og genoptræning

Lions Park Søllerød

Plejecenter indrettet til hjem

Sport

Pulsen i Salling

Pulsen op i Salling

Kulturcenter

Radiohuset

Et hus med musik i

Sundhedscenter

Sundhedshus Sæby

Firlænget sundhedshus med atrier

Bolig

Sydbo

Individuelle boliger til bosted

Offentlige kontorer

Vestre Landsret

Ny retsbygning løfter blikket

Uddannelsescenter

VUC Nordjylland og SOSU Nord

Campus med respekt for fortiden

Domicil

Welltec

Well done - lige efter bogen

Butik

Østjysk Våbenhandel

Turen til Afrikas savanne begynder i Hedensted