Vandhuset Panteren
Solbakkevej 42-56
4760
Vordingborg
Danmark
Her er gjort plads til gode vinduesarealer i både facaden og i taget, så der kommer godt med dagslys i rummene – igen uden at det medfører en overophedning om sommeren. Vinduer og glaspartier er udført som glas-/alupartier med energi- og sikkerhedsglas i nødvendigt omfang.
Selve tagdækningen er udført med tagkassetter, som på undersiden er beklædt med hvid Troldtekt træbeton. Taget på foyeren er opbygget med trapezplader, trykfast isolering og tagpap og med en underside af Troldtekt træbeton.
Vandhuset er placeret i et gammelt industriområde, der tidligere husede plastfabrikken Panther Plast. Det bar området også præg af med store asfaltbelagte flader og ensformige, uplejede grønne plæner. Det nye landskab omkring vandhuset skaber et mere varieret landskab, hvor de store flader brydes op, og der skabes en større variation i materialer og rumligheder i området. Bl.a. tilbyder det nye vandhus en lang række af aktiviteter, der kobler sig til hallernes indvendige programmer, men som også kan anvendes af tilfældigt forbipasserende, skolebørn, ældre og ventende forældre. Her er mulighed for basket, streetsports, crossfit, boldspil, balanceleg mm. Det store parkeringsareal kan endvidere bruges til skating og rulleskøjteløb, og ved større arrangementer kan dele af pladsen afspærres og anvendes til f.eks. start- og målområde ved motionsløb.